Man skal have boet under en sten, hvis man ikke har hørt om Elon Musk eller hans utallige projekter, herunder hans rumfartsvirksomhed SpaceX. En af virksomhedens mange projekter er bl.a. Starlink, som spås til at være fremtidens internet.
Ved Starlink skal der nemlig hverken graves kabler ned eller sættes master op, der kan ødelægge det flotte landskab. Det hele skal nemlig foregå via satellitter i rummet. I dette indlæg vil vi komme ind på, hvad Starlink præcis er, og hvordan det nu fra maj 2022 faktisk er aktuelt i Danmark som internetmulighed.
Hvad er Starlink?
Starlink er et projekt under Elon Musks selskab SpaceX og består i skrivende stund af mere end 2.000 satellitter, som er blevet sendt op i rummet. De har til formål at danne et netværk til distribuering og salg af hurtigt, stabil samt ubegrænset mængde af internet og data til alle, uanset hvor man befinder sig på kloden. Dog er det særligt tiltænkt øde steder med dårlige netværksmuligheder, hvor telefonstik (DSL), kabel-tvstik og fibernet ikke er tilgængeligt. Du har også mulighed for at vælge Starlink Business, der henvender sig til virksomheder.
Selvom løsningen langt fra er global i skrivende stund, udvikler Starlink sig med raketfart. I 2021 leverede de til mere end 10.000 kunder. I 2022 er dette tal steget, hvor de bl.a. har udvidet forudbestillinger til endnu flere potentielle kunder, lanceret en ny generation af internetparabol til hjemmet samt udforsket muligheden for at levere wi-fi ombord på passagerfly. Det betyder, at de har sendt mere end 100.000 satellit-internetterminaler til deres kunder fordelt på 14 lande.
Hvordan virker Starlink-internettet?
Ligesom andre udbydere inden for satellit, ønsker Starlink at sælge stabil og hurtig internetadgang. Det eneste, du skal gøre for at oprette forbindelse, er at sætte en lille parabol op i dit hjem for at modtage signalet og sende båndbredden videre til din router.
Der findes en række monteringsmuligheder til bl.a. hustage, gårdhaver og andre udendørsarealer omkring dit hjem. Der er sågar en Starlink-app til Android og iOS, der bruger augmented reality (AR) til at hjælpe kunder med at vælge den bedste placering til parabolen. Når man har modtaget sit udstyr og opsat det, så skulle det gerne køre som et almindeligt abonnement.
Er det muligt at få Starlink-internet i Danmark?
Ja, det er faktisk muligt at få Starlink-internet i Danmark, der har dog været enorm lang ventetid på at modtage udstyret til at gøre det muligt.
Men fra 13. maj 2022 har SpaceX skrevet at de dækker Danmark fuldt ud nu og de hævder at nye Starlink-kunder får udstyret sendt med det samme ved bestilling.
Starlink is now available in 32 countries around the world. People ordering from areas marked “available” will have their Starlink shipped immediately → https://t.co/slZbTmHdml pic.twitter.com/CecM1pkf5D
— SpaceX (@SpaceX) May 13, 2022
Du skal blot bestille dit udstyr og abonnement via Starlinks hjemmeside. Her skal du indtaste din adresse, og den vil give dig en pris for udstyr, forsendelse og det månedlige gebyr.
Der er enkelte danskere, som har haft mulighed for at tilmelde sig beta-versionen, som allerede havde sin exit-fase i oktober 2021. På nuværende tidspunkt er Starlink tilgængeligt i Canada, Australien, New Zealand, Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, USA og ikke mindst Danmark.
Selv hvis Starlink ikke er tilgængelig i dit område, kan du foretage en ordre og sikre din plads på ventelisten ved at betale et depositum på mellem 99-500 dollars, alt efter om du ønsker Starlinks standardydelse eller deres Starlink Business.
Starlink priser i Danmark (Maj 2022)
Udstyr | 4.920 kr. |
Forsendelse | 510 kr. |
Abonnement | 769 kr./md |
I alt ved bestilling | 5.430 kr. |
Skal du bruge hurtigt internet?
Selvom Starlink ikke er aktuelt i Danmark, er det i og for sig heller ikke nødvendigt. I Danmark har vi nemlig etableret et stabilt og stærkt netværk i hele landet modsat andre lande. Starlink henvender sig til mere ødede områder med dårlige og mangelfulde løsninger, men kan være en fin løsning hvis du har behov for internet i sommerhuset og der ingen alternativer er.
Derfor, hvis du har brug for hurtigt internet, behøver du ikke at kigge mod rummet. Vi har allerede mange udbydere, du kan sammenligne på tværs af hinanden blot via søgning på din hjemmeadresse her på Internetpriser.dk.