Hvordan får jeg hurtigere internet?

Langsomt internet? Bliv klogere på, hvordan du kan optimere din forbindelse og gøre dit internet hurtigere.
hurtigere internet

Har du også været der, hvor du rev dig selv i håret over dit internet? Langsomt internet er i dag noget af det, der kan frustrere allermest. Hvis det også er noget, du slider med derhjemme, er det en god idé at undersøge, hvad dine muligheder er for at gøre dit internet hurtigere. 

Vi har samlet en guide med tips og tricks til, hvordan du kan sikre dig hurtigere internet, hvilket involverer alt fra din routers placering til et nyt internetabonnement. 

Overvej din routers placering

Din routers placering kan være altafgørende for, hvorvidt du har hurtigt wifi. Hvis din router eksempelvis er placeret et sted, hvor den er omgivet af tykke vægge, kan det resultere i et svagere signal og påvirke internettets hastighed. 

Det er derfor en god idé at placere din router et åbent sted, hvor den kan nå boligens forskellige enheder. Det er desuden vigtigt, at der på det sted, du placerer din router, ikke er metal foran routeren, da det kan være med til at forringe signalet. En vigtig faktor i din routers placering er naturligvis også afstanden mellem din router og den enhed, du skal bruge din wifi på.

Der er også andre faktorer end placeringen, der kan forstyrre routerens signal. Det kan være mikrobølgeovne, højtalere, dørklokker, babyalarmer og radiobølger. Det er derfor vigtigt, at routeren ikke står omringet af anden elektronik, da de fleste enheder kører på samme frekvens som din router. Det kan være første skridt i retningen mod hurtigere internet. 

Investér i en wifi-forstærker

Selvom det ikke er den kønneste boks at have stående fremme, er det vigtigt at prøve at sætte routeren sådan, at signalet ikke bevæger sig på tværs af etager eller skal gå gennem vægge. Har du flere enheder i boligen, som skal tilkobles din wifi på tværs af etager, kan en wifi-forstærker, eller et mesh router-system, være din bedste investering for at få hurtigere internet. 

En wifi-forstærker vil videresende det signal, den fanger, til den enhed, der har svært ved at tilkoble sig internettet. Det gør, at dit wifi-signal kan nå længere end den 30 meter rækkevidde, den typisk vil have, hvilket er en oplagt løsning til virksomheder, større hjem, eller hvis du eksempelvis ønsker et godt signal i haven. 

Opgradér din router

Måske er den router, du får tilsendt, når du bestiller internet, ikke den bedste inden for routere. Eller måske er din nuværende router én, du har haft i mange år, som derfor trænger til en opgradering. Det kan være en god idé at overveje at lægge penge i en ny router, som kan forbedre din wifi, gøre dit internet hurtigere og i sidste ende spare dig for både tid og energi. 

Ved at opgradere vil du også udvide antallet af enheder, som kan være koblet på din wifi. Det kan være, I er flere personer under samme tag, som bruger internettet på samme tid. Det er derfor essentielt at have en router, der kan understøtte mængden af enheder, hvis I ønsker hurtigere internet. 

Opdatér routerens firmware

Har du allerede udskiftet din router, og ønsker du ikke at smide penge efter en ny, kan du med fordel overveje, om det er routerens firmware, der mangler en opdatering. Ligesom computere og mobiltelefoner skal opdateres jævnligt for at være sikret den nyeste software, skal din routers firmware også opdateres og opgraderes. 

Da de fleste routere ikke gør det automatisk eller signalerer, at de skal opdateres, kan det nemt være den hæmsko, der forhindrer dit internet i at fungere optimalt. Du opdaterer din router ved at gå ind på hjemmesiden hos din udbyder af routeren og downloade den seneste opdatering. Når det er gjort, skal du logge ind på routerens konfigurationsside, hvor du kan opdatere den nu downloadede firmware til din router og dermed komme skridtet nærmere hurtigere internet. 

Få stabilt net med et netværkskabel

Trådløst netværk er smart, når det fungerer, men oplever du ofte problemer med dit trådløse netværk og internethastigheden, er det måske tid til at få en kablet forbindelse. En kablet forbindelse vil betyde, at dit internet bliver betydeligt hurtigere, hvilket du bl.a. vil kunne opleve, når du downloader.

De fleste enheder har muligheden for brug af netværkskabel. Dog skal du være ekstra opmærksom, hvis du har en MacBook, på, om den kan understøtte et netværkskabel. Kan den ikke det, kan du tilkøbe en adapter for at opnå hurtigere internet. 

Genstart din router

”Har du prøvet at genstarte din router?”

Du har garanteret hørt det mange gange, men ikke desto mindre kan det være løsningen, hvis elektronikken driller. Oftest kan det afhjælpe problemet at genstarte routeren, da det kan komme uforståelige problemer til livs, hvilket samtidig vil forbedre hastigheden. Vil du give det et forsøg, skal du ganske enkelt slukke din router, vente 10 sekunder og derefter tænde den igen. Har det virket, vil du omgående mærke det hurtigere internet. 

Overvej at investere i et hurtigere internetabonnement

Der kan være flere faktorer, der gør, at du oplever langsomt internet eller – endnu værre – ikke kan komme på dit internet. Har du prøvet ovenstående metoder uden held, kan det være nødvendigt at overveje, hvilket internet du egentlig har brug for

Det kan være, at den bredbåndshastighed, du engang købte, ikke længere dækker dine behov. Her er det afgørende, hvor mange megabit (Mbit) du har til rådighed. Du kan på vores hjemmeside teste din hastighed og se, om du har brug for at optimere din bredbåndshastighed.

På den måde kan du nemt se, om du får den hastighed, du betaler for. Får du ikke længere udfyldt dine behov for hurtigt internet, kan en løsning være at skifte pakke eller finde en anden leverandør. Du kan på vores hjemmeside finde ud af, hvad der giver bedst mening for dig i forhold til din bopæl og dit behov. Vi har samlet forskellige tilbud fra internetudbydere, så du kan finde dit match og få stærkere og hurtigere wifi.

Kontakt din internetudbyder

Hvis ovenstående ikke har givet den ønskede effekt på din internethastighed eller stabilitet, kan det også skyldes noget der ikke har med dit udstyr og hjem at gøre, hvilket kan ligge hos din internetudbyder.

Internetudbyderne er tit meget hjælpsomme og kan hjælpe via deres kundeservice med tekniske udfordringer.

Find din internetudbyder her og kontakt deres kundeservice for yderligere hjælp.

Seneste indlæg

Internet i stue - mbit
Guide

Hvad betyder Mbit?

Har du også studset over forkortelsen Mbit, når du har søgt efter dit nye internetabonnement? Frygt ej. Vi kommer din forvirring til livs lige her.

Anbefal en ny internetudbyder

Send en besked