Hvad er mobilt bredbånd?

mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er noget, som de fleste bruger hver dag. Det er internet, som du kan tage med dig på farten. Det foregår enten via USB-stick, en router eller igennem dit SIM-kort, hvilket er den løsning, som de fleste af os er bekendte med.

Det mobile bredbånd forbinder dig med internettet via mobildata, hvorfor det altså koster penge at have denne ekstra device eller SIM-kort, der giver dig adgang til nettet.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad mobilt bredbånd er, så kan du læse mere her, hvor vi netop besvarer det spørgsmål.

De tre typer af mobilt bredbånd

Der findes forskellige typer af mobilt bredbånd, som du kan vælge imellem, hvis du har brug for internet på farten. Uanset hvilken type du vælger, så skal du have et abonnement på det mobile bredbånd. Her vælger du selv mængden af data, præcis som du ville gøre ved et almindeligt mobilabonnement.

Router

En router er en lille boks, der fanger et trådløst signal. Det er tilgængeligt for andre enheder med Wi-Fi ligesom din internetboks i hjemmet.

SIM-kort

Et SIM-kort sættes i din smartphone eller tablet og giver den herigennem adgang til at gå på det mobile netværk.

USB-stick

USB-stick bruges ofte til computere og fjernsyn. Det giver den enhed, som USB-sticket har forbindelse til, adgang til det trådløse netværk.

Hvilken hastighed skal du vælge?

Hastigheden på et mobilt netværk handler om download og upload, hvorfor det ikke nødvendigvis kan betale sig at vælge den hurtigste model.

Som udgangspunkt er der to hastigheder, som du kan vælge imellem:

  • 3G hastighed: Download 2 – 12 Mbit/s og Upload 1 – 4 Mbit/s
  • 4G hastighed: Download 17 – 71 Mbit/s og Upload 5 – 43 Mbit/s

Der er altså væsentlig forskel på de to muligheder, men hvis du hverken downloader eller uploader, så vil du i virkeligheden ikke være svækket af den langsommere løsning.

Vær også opmærksom på, at hastigheder kan variere fra sted til sted, og der er nogle mobilabonnementer, der ikke dækker hele landet. Derfor kan du med fordel tage din beslutning ud fra, hvilket abonnement, der giver dig bedst service i hele Danmark.

Hvad er forskellen på mobilt bredbånd og almindeligt bredbånd

Sammenligning er en af de mest effektive måder at forklare et koncept ud fra – særligt hvis du kan sammenligne med noget, der betegnes som almen viden. I dette tilfælde er almindelige bredbånd mere håndgribelige end det mobile bredbånd, fordi det har været her i flere år, og derfor er det oplagt at sammenligne de to for at give en bedre idé om, hvad den ene har at byde på fremfor den anden.

Almindeligt bredbånd

Almindeligt bredbånd er det, som vi har i huset. Det er det, der er forbundet via et stik til væggen, og det er herigennem, at vi får internet på samme måde, som vores strøm kommer fra væggen. Mere har vi ikke brug for at vide, så længe det virker.

Du forbinder dit modem og din router fysisk til hinanden med kabler fra stikket, hvorefter du kan koble en computer til via et netværkskabel.

Det er også muligt at få en trådløs router. I så fald kobler du din computer eller en anden enhed til via Wi-Fi.

Mobilt bredbånd

Det mobile bredbånd svarer i højere grad til den trådløse router, men signalet er og bliver fanget i luften, hvilket netop er grunden til, at det er så abstrakt. Det er dog netop dette aspekt, der gør, at du kan tage det mobile bredbånd med dig overalt, og dermed har du en internetforbindelse, hvor end du befinder dig.

Seneste indlæg

Internet i stue - mbit
Guide

Hvad betyder Mbit?

Har du også studset over forkortelsen Mbit, når du har søgt efter dit nye internetabonnement? Frygt ej. Vi kommer din forvirring til livs lige her.

Anbefal en ny internetudbyder

Send en besked