Som studerende er en stabil internetforbindelse alfa og omega i studielivet. Det skal både bruges til skolearbejdet og naturligvis også til underholdning, surfing og streaming i fritiden. Dog er det ikke altid det samme, der gør sig gældende fra studerende til studerende, når det kommer til valg af internet. Det afhænger helt af, hvad der giver mening for den enkelte og ikke mindst den enkeltes boligsituation.
I indlægget her vil vi komme ind på, hvad du skal have in mente, når du som studerende skal vælge internetudbyder og -abonnement – uanset om du ønsker fibernet eller bredbånd. Vi vil komme ind på forskellige boligsituationer, der kan være aktuelle for studerende, og som du med fordel kan være opmærksom på, når der skal vælges billigt internet som studerende.
Vælg den billigste internetløsning som studerende
Fordi udfald af fastnetforbindelser i Danmark oftest er lokale, er det svært at fraråde specifikke udbydere. Men ikke desto mindre er det en god idé at have en smartphone, som lader dig dele internetforbindelse via wifi, hvis din primære internetforbindelse skulle stå af.
Mængden af hastighed, du skal have på din primære forbindelse, afhænger af, hvad internettet skal bruges til. Hvis du kun skal tilgå internettet gennem din computer, kan du nøjes med Mbit ned til 10-12. Det er nok til, at du både kan streame i høj kvalitet og samtidig kan downloade dokumenter i et fint tempo. Du kan derfor sagtens gå efter nogle af de billigste priser, der passer til dit behov som studerende.
Ønsker du derimod at game, streame og have en masse trådløse enheder tilknyttet, kan det være nødvendigt med et tungere – og selvfølgelig dyrere – internetabonnement. Du skal derfor først og fremmest have afdækket dit reelle internetbehov, så du rent faktisk får billigt internet som studerende.
Billigt internet på kollegie
Bor du på kollegium, er der som regel allerede tilkoblet internet og en udbyder. Du har derfor ikke mulighed for at vælge din egen udbyder, men omvendt er du sikret internet gennem din husleje. Du kan dog risikere at opleve en ustabil internethastighed, da du som regel deler kapaciteten og routeren med mange andre studerende. Det kan være særdeles frustrerende, hvis du har en opgave, der skal afleveres, eller hvis din online undervisning hakker.
Samtidig er internet ikke nødvendigvis altid inkluderet på mindre kollegier, men skulle det være tilfældet, vil det tydeligt fremgå af lejekontrakten. Hvis du ikke har internet, er det vigtigt, at du undersøger, hvordan det er muligt at få internet – om det gælder kabel-tv eller fibernet. Der er mange forskellige muligheder indenfor billigt internet til studerende.
Er I roommates, der deler internet? Vælg billigt bredbånd
Er I derimod 2-3 personer, der deler en bolig, eller skal du flytte ind i et kollektiv? Så er bredbånd en billig løsning, der godt kan betale sig. Bredbånd er en forbindelse, der er hurtig nok til at kunne have flere studerende på nettet på samme tid, samtidig med at det er en mere stabil og billigere løsning, når I er flere om det. Dog skal du her forvente en bindingsperiode på seks måneder, plus et par ugers ventetid før I kan tage det i brug.
Bredbånd har den yderligere fordel, at du betaler samme pris uanset forbrug. Er I flere, som bruger streamingtjenester eller gamer, er denne type bredbånd et godt match. Som studerende er det heller ikke utænkeligt, at I har hjemmeundervisning i perioder, hvilket kan tære lidt ekstra på bredbåndsforbindelsen. Hvis I ovenikøbet er flere studerende, som læser hjemme og deltager i videoopkald på samme tid, er det nødvendigt med en hurtig bredbåndsforbindelse.
Denne pakke er som regel dyrere, men hvis I alligevel er flere om internettet, kan I blot dele udgifterne mellem jer.
Bor du alene? Vælg en mindre internetpakke
Hvis du ikke har et særligt krævende studie, hvor du eksempelvis skal downloade tunge filer, billeder og grafik, kan du sagtens vælge den billigste internetpakke hos de forskellige leverandører. Det kan både være fibernet eller bredbånd, alt efter hvad der udbydes på din adresse. Du kan uden problemer vælge 10-12 Mbit, hvor du stadig kan streame i HD og downloade de nødvendige filer i et tilfredsstillende tempo.
Har du mobilabonnementet til det, kan du også vælge at udnytte din datapakke. Du skal blot aktivere internetdelingen på din telefon og vupti, så har du en trådløs router lige ved hånden. Internetdelingen kan bruges på tværs af forskellige enheder, du selv vælger. Så længe du har en form for datamængde tilkoblet dit mobilabonnement, er det en mulighed for de fleste studerende. Hos nogle teleselskaber kan du også tilkøbe et ekstra SIM-kort til data. Prisen ligger som regel mellem 20 og 50 kroner om måneden, hvilket er billigt internet – også for studerende.
Står du mellem boliger? Så vælg mobilt bredbånd
Mobilt bredbånd er kort fortalt trådløst internet, som du kan tage med dig i lommen og overalt i Danmark. Men hvordan fungerer det? Mobilt bredbånd fungerer ligesom et helt almindeligt SIM-kort til din telefon. Det SIM-kort, du modtager til mobilt bredbånd, passer dog både i din tablet, computer, router eller modem. Så snart SIM-kortet er aktiveret, kan du bruge din computer eller en anden enhed online. Du undgår samtidig grimme ledninger og besværlig tilslutning.
Ved mobilt bredbånd kan du vælge netop den pakkeløsning, der passer til dit behov. Til trods for at du vælger en af de store pakker med 1000 GB data, vil prisen stadig ligge i den lave ende. Det vil sige, at du med mobilt bredbånd kan få en god mængde data til en studievenlig pris. Mobilt bredbånd har som regel ingen binding, og du kan tilgå nettet efter få dage. Alt, du skal bruge, er et SIM-kort. Mobilt bredbånd er derfor den måske billigste og bedste løsning til billigt bredbånd for studerende og er ikke mindst oplagt, hvis du har fremlejet en bolig i en kortere periode eller står over for en flytning.
Undersøg dine muligheder for at få billigt internet som studerende
Uanset om du bor til leje, bor på kollegie eller ejer din egen lejlighed, kan du altid finde en løsning, der passer til dine behov. Du kan hos os ved Internetpriser.dk hurtigt slå din adresse op og se, hvilken type internet du som studerende kan få. Det gør det superenkelt at finde ud af, hvilken internetudbyder du skal gå med.
Der er desuden mange udbydere, der tilbyder billigt internet som studerende med særlig studierabat. Her er som regel tale om særlige kampagner, og du skal være særlig opmærksom på, hvad der står med småt om pris, bindingsperiode samt eventuelle ekstra tjenester, du får med i købet.