Menu
Bredbåndstype
Udbydere
Om
Værktøjer
Bredbåndstype
Værktøjer
Udbydere
Om
Hvad betyder Mbit? Det spørgsmål har du måske stillet dig selv, mens du ihærdigt har ledt efter din nye internetløsning. For her er det umuligt ikke at støde på forkortelsen Mbit/s – en betegnelse, som de færreste kender den præcise betydning af. Ikke desto mindre er det vigtigt at vide, hvad Mbit står for, så du køber et internet, der passer til dine konkrete behov.
Vi gør dig derfor klogere på Mbit her.
Mbit er en forkortelse for megabit, der – kort fortalt – refererer til, hvor hurtig internethastigheden er. Mbit er altså en måleenhed, der kan give dig indblik i, hvor hurtigt internet du helt konkret kan få.
Eksempelvis kan du snildt falde over en formulering, der lyder, at du kan få en internetløsning med en hastighed på 1.000 Mbit/s. Denne formulering betyder, at du kan få 1.000 megabit i sekundet i hastighed. Ergo: en meget, meget høj internethastighed.
Bit, der er en del af ordet megabit, er en dataenhed i sig selv. Én megabit svarer til én million bits, og det betyder – med afsæt i eksemplet 1.000 Mbit/s – at du kan få en internethastighed, der kan overføre 1.000 millioner bits i sekundet. Med andre ord: En god sjat data.
1 bit er derfor en enhed der kan betyde sand/falsk, tændt/slukket eller 0/1, når man måler filstørrelser (alt på internettet du ser på fylder et eller andet), disse filer henter du ned hvadenten du ser på YouTube, Googler eller streamer mv., alt måles i størrelser ofte i megabytes (MB). Internethastigheden, derimod, angives i megabit per sekund (Mbit/s). Det betyder, at en hastighed på fx 100 Mbit/s kan hente 12,5 megabytes data i sekundet, fordi at 1 byte består af 8 bit:
Bit | Byte |
|---|---|
Måleenhed der kun kan have 2 værdier, 0 eller 1: 0 = Slukket 1 = Tændt | 1 byte (8 bit) 0 1 1 0 1 1 0 1 |
I definitionen af Mbit/s er det helt essentielt at skelne mellem downloadhastigheden og uploadhastigheden. Her går vi i dybden med, hvad de to hastigheder dækker over, og hvornår de hver især er vigtige at prioritere.
Downloadhastighed
Downloadhastigheden henviser til, hvor hurtigt og effektivt du kan downloade data på internettet. Det gælder uanset, om du skal streame en film eller besøge en hjemmeside. Downloadhastigheden dækker altså over de aktiviteter, som de fleste bruger internettet til i hverdagen.
Derudover refererer downloadhastigheden til, hvor mange enheder der kan bruges på samme tid. Er I mange i husstanden, der streamer film, musik og surfer på internettet på én gang, er det altså vigtigt, at I har en høj downloadhastighed.
Uploadhastighed
Uploadhastigheden refererer omvendt til, hvor hurtigt du kan lægge ting op på internettet. Det gælder alt fra dine kreative opslag på Facebook og Instagram til dine uploads på Google Drev og Outlook-beskeder med diverse vedhæftede filer.
I de internetpakker, du kan få, vil du derfor ofte opleve, at uploadhastigheden er lavere end downloadhastigheden. Dette, fordi downloadhastigheden bliver hyppigere benyttet i en husstand i løbet af en dag. Hvis du omvendt arbejder rigtig meget hjemmefra eller generelt publicerer meget indhold, er uploadhastigheden naturligvis også en vigtig del af dit internetabonnement.
Når betydningen af Mbit er på plads, er det tid til at vurdere, hvor høj en hastighed lige netop din husstand har brug for. Og det kan – mildest talt – være en jungle at finde rundt i.
Nedenfor har vi derfor samlet et overblik over, hvor mange Mbit/s du cirka har brug for baseret på din husstands størrelse.
Husstand | Hastighed |
|---|---|
Du bor alene | 20 – 100 Mbit/s |
En mindre husstand | 50 – 100 Mbit/s |
En stor husstand | 100 – 200 Mbit/s |
En stor husstand, der gamer, streamer, arbejder m.m. på samme tid | 200 – 1.000 Mbit/s |
De fleste husstande ville i teorien kunne nøjes med 100 Mbit/s (her i 2024/2025), behovet vil naturligvis stige i fremtiden i takt tingene vi laver bliver mere og mere avanceret og kræver mere data. Samtidig er en høj hastighed også sjovere hvis man slipper for ventetider på nettet.
Ovenstående beregninger er naturligvis blot cirkatal. Der er nemlig mange faktorer, som kan have indflydelse på, hvor mange Mbit/s der er nødvendigt – herunder hvad du/I bruger internettet til.
Bor du eksempelvis alene, men gamer meget, kan det være, at du har behov for en højere hastighed end 20 Mbit/s. Det samme gælder, hvis du bor i en mindre husstand, hvor I ofte bruger internettet på samme tid. Her kan det være nødvendigt at have 100 Mbit/s i stedet for 50 Mbit/s.
Hvis du leder efter en internethastighed, der sprænger skalaen, kan du hos mange udbydere få 1.000 Mbit/s. En internethastighed på 1.000 Mbit er nemlig for dig, der har brug for rigtig meget internet for at få hverdagen til at fungere derhjemme. Faktisk er 1.000 Mbit ofte grænsen for, hvor høj en internethastighed de forskellige udbydere tilbyder.
Spørgsmålet er dog, om du har behov for en internethastighed på 1.000 Mbit? Sandheden er, at der ikke er mange husstande, der reelt har brug for så høj en internethastighed. Det gælder kun, hvis I bor rigtig mange under samme tag, og hvis I streamer, gamer, downloader, uploader, arbejder og alt derimellem på samme tid.
Derudover er det vigtigt at påpege, at en hastighed på 1.000 Mbit kræver, at jeres computer- og internetudstyr i husstanden er up to date. Hvis I sidder inde med meget gammelt udstyr, kan I nemlig risikere, at det ikke kan følge med den hurtige hastighed, som 1.000 Mbit er.
Måske studser du også over, hvad det betyder, når der er to tal inkluderet i internetabonnementet – eksempelvis hvis der står 1.000/100 Mbit. Betydningen er egentlig ret simpel.
Det første tal – i dette tilfælde 1.000 – refererer altid til downloadhastigheden, hvorimod det sidste tal – i dette tilfælde 100 – henviser til uploadhastigheden. Hvis du vælger et abonnement, hvor første tal er højere end det sidste, prioriterer du altså, hvor hurtigt og effektivt du kan downloade data på internettet frem for at uploade. Det er typisk downloadhastigheden, som er det populære valg hos den almene husstand.
Det er meget forskelligt, hvad Mbit/s koster hos udbyderne. Derfor kan du med få klik her på internetpriser.dk få et overblik over, hvad du skal give for de forskellige internethastigheder hos de forskellige udbydere. Du skal blot klikke på nedenstående link og indtaste din adresse, hvorefter du får et overblik over dine internetmuligheder på få sekunder. Det gælder både mobilt bredbånd, telefonstik, kabel-tv og fibernet.
Synes du internetforbindelsen halter derhjemme, eller er der særlige rum i boligen, hvor Wi-Fi’en er helt ugidelig? Så kan det være, at du skal investere i en Wi-Fi-forstærker, der kan forlænge rækkevidden på din netværksforbindelse. Det kan drive selv den roligste person til vanvid, hvis internettet ikke spiller.
I denne guide vil vi komme ind på, hvordan en Wi-Fi-forstærker kan være din redningsmand og håb til at få den bedst mulige internetforbindelse i dit hjem. Du vil alt i alt få svaret på, hvad en forstærker er, dens mange fordele, og hvilken du skal vælge.
Selvom indlægget her omhandler Wi-Fi-forstærkere, er der stadig nogle tips, du kan afprøve, inden du rent faktisk gør et køb, der ikke nødvendigvis er en billig løsning heller. Det kan fx være placering af routeren, hvor mange der bruger netværket, for gammelt trådløst udstyr samt valg af nettype. Du kan læse meget mere om, hvad du kan gøre i vores guide, så du kan få løsningen på dårlig internetforbindelse.
Derudover vil vi anbefale at tjekke din internethastighed først, så du er sikker på, at du egentlig får det, du har betalt for. Hvis ikke, så kan det være din udbyder, du skal hive fat i, for så ligger problemet hos dem.
Med en Wi-Fi-forstærker forbedrer du det Wi-Fi-signal, din router udsender, så du netop opnår en bedre internetforbindelse. Den forstærker dit allerede eksisterende Wi-Fi-signal ved at modtage signalet fra din router og gentage det, så det kommer længere ud i krogene af dit hjem.
Selvom Wi-Fi-forstærker er den mest udbredte betegnelse for udstyret, vil du også opleve navne som Wi-Fi-extender, Wi-Fi-booster, Wi-Fi-forlænger, internetforstærker, netværksforstærker og signalforstærker til Wi-Fi. Uanset hvad du foretrækker at kalde den, har de det samme formål, netop at give dig en bedre internetforbindelse.
Ligesom med din internetrouter kan du ikke bare placere din Wi-Fi-forstærker hvor som helst i dit hjem. Hvis du placerer den for tæt på routeren, udnytter du ikke dens fulde potentiale og den rækkevidde, som dit Wi-Fi-signal kan have.
Du kan samtidig heller ikke placere den for langt væk fra din router, da den dermed ikke vil opfange signalet og kunne forstærke det. Du skal optimalt set placere din Wi-Fi-forstærker mellem din router og det sted, hvor internetforbindelsen er ringest. På den måde får du mest muligt ud af din Wi-Fi-extender.
Der findes mange forskellige typer netværksforstærkere i lige så forskellige prisklasser. Du skal derfor vælge en, der passer til dine behov.
Først og fremmest overvej, hvor du vil placere forstærkeren i dit hjem. Det har nemlig betydning for, hvilken model der skal vælges. Der findes Wi-Fi-forstærkere med væg-plug-in, som sidder i stikkontakten i væggen samt stående modeller, du kan have på bordet, gulvet, reolen osv.
Samtidig findes der modeller, hvor der kommer en udendørsenhed med, så du kan forstærke forbindelsen udenfor også. På den måde kan du også være på netværket, når du befinder dig udenfor på en varm sommerdag, eller hvis du ønsker at være udenfor på din hjemmearbejdsdag.
Dernæst skal du sikre dig, at din nyindkøbte netværksforstærker kan opnå samme hastighed som din router. Det vil sige, har din router en hastighed på 733, så skal din forstærker også have det, så du netop får det meste ud af den.
Selvom kært barn har mange navne, er det vigtigt at understrege, at en Wi-Fi-extender ikke er det samme som en Wi-Fi-repeater eller et mesh-netværk. Alle tre har til formål at forbedre din netværksforbindelse, men de gør det på hver deres måde.
En extender forbindes til din routers netværk, hvor den opretter et nyt netværk for at forlænge rækkevidden. En repeater genudsender derimod Wi-Fi-signalet fra din router for at forlænge rækkevidden og minder derfor mere om en router end en egentlig forstærker. Mesh-netværket skal derimod erstatte opsætningen af din router og extender, hvor du placerer forskellige identiske enheder rundt i hele huset, der så videresender trafik rundt på netværket under samme navn.
Hvis du ikke kan forbedre din Wi-Fi selv med en forstærker, og du har forsøgt de førnævnte tips, så er det din internetudbyder, den er gal med. Derfor skal du hive fat i dem, og forklare din situation, og hvis det stadig ikke hjælper, så kan du nemt udskifte den. Der findes mange leverandører på det danske marked, så det er ikke svært at finde en ny til at erstatte dit nuværende.
Hos Internetpriser.dk har vi samlet alle danske internetudbydere på ét sted, så du kan sammenligne deres priser og abonnementer med hinanden. Alt du skal gøre er søge på din adresse og filtrere efter dine krav, og du vil blive serveret de udbydere, der leverer til netop din bopæl. Vi oplever ofte, at vores kunders internetproblemer er løst, når de skifter udbyder. Du kan læse mere i vores guide, der tager dig i hånden omkring opsigelse af internetabonnement.
Vidste du, at der findes kort over internethastigheder her i landet? Det er interessant at tage i brug, hvis du vil danne dig et overblik over, hvor langt vi er med udrulningen og opgraderingen af internettet i dag. Mange bruger også kortet til at blive klogere på, hvilke hastigheder der er tilgængelige på deres egen bopæl og på områder hvor de vil flytte hen.
Læs med her, hvis du vil vide, hvordan du kan finde kortet, og hvad det mere nøjagtigt viser.
Kunne du tænke dig at se et kort over bredbåndshastigheder i Danmark? Så har Energistyrelsen udarbejdet et udførligt et af slagsen, som du finder her. Via linket kan du blandt andet:
Kortet bliver udarbejdet hvert år af Energistyrelsen på baggrund af data, som er hentet fra forskellige teleselskaber i Danmark.
Via Energistyrelsens kortlægning kan du måle den nuværende bredbåndshastighed på din adresse. Ved at kende hastigheden, kan du bedre vurdere dit behov. Du måler bredbåndshastigeden på din adresse ved at følge fire simple trin:
Nu viser speedtesten dine resultater for ping (millisekunder) og download og upload (megabit per sekund). Jo lavere ping der bliver vist, des hurtigere vil din forbindelse typisk være.
En ping på under 30 ms er optimal for dig, der vil game online uden at opleve dårlige responstider. En ping på 30-50 ms anses for at være en jævn løsning, hvis du ikke gamer online. Hvis du mest af alt surfer, rækker en ping på 50-100 ms ofte. En ping på over 500 ms kan ikke anbefales uanset dit internetforbrug.
Du kan også med fordel se Internetpriser.dk’s egen hastighedstest lige her.
Vil du blive klogere på, hvilken bredbåndshastighed du har brug for? Så kan du til en start finde den nuværende hastighed på din adresse ved at følge de fire trin ovenfor. Tænk over, om du er tilfreds med dækningen, som den er i hjemmet nu? Hvis du oplever problemer med streaming, langsomt net og svingende dækning, bør du overveje en højere hastighed.
Er der derimod ingen problemer med internetforbindelsen i din bolig, kan du tage stilling til, om hastigheden lever op til dit behov, eller om du betaler for mere end du behøver.
Hos Tjek Dit Net kan du finde en detaljeret guide til, hvor hurtig en bredbåndsforbindelse du har brug for. Guiden indeholder en kort beskrivelse af forskellige scenarier for husstandens internetaktivitet. For hvert enkelt scenarie er der angivet antal beboere og brugen af aktiviteter som surfing, spil, download og streaming af film og musik.
Der er flere forhold, som kan spille ind på, hvor hurtig en bredbåndshastighed du skal vælge. Nogle af de vigtigste forhold er:
Tænk over din husstands forbrug af internettet i hverdagen, og hvilke muligheder du ønsker at have tilgængelige, og vælg din bredbåndshastighed ud fra det.
Find Internet ApS
Jens Kofods Gade 4, 1. tv.
1268 København K
