Mærke: Internet

Hvad betyder Mbit?

Hvad betyder Mbit? Det spørgsmål har du måske stillet dig selv, mens du ihærdigt har ledt efter din nye internetløsning. For her er det umuligt ikke at støde på forkortelsen Mbit/s – en betegnelse, som de færreste kender den præcise betydning af. Ikke desto mindre er det vigtigt at vide, hvad Mbit står for, så du køber et internet, der passer til dine konkrete behov.

Vi gør dig derfor klogere på Mbit her.

 

Mbit henviser til hastigheden

Mbit er en forkortelse for megabit, der – kort fortalt – refererer til, hvor hurtig internethastigheden er. Mbit er altså en måleenhed, der kan give dig indblik i, hvor hurtigt internet du helt konkret kan få.

Eksempelvis kan du snildt falde over en formulering, der lyder, at du kan få en internetløsning med en hastighed på 1.000 Mbit/s. Denne formulering betyder, at du kan få 1.000 megabit i sekundet i hastighed. Ergo: en meget, meget høj internethastighed.

 

Hvad betyder bits?

Bit, der er en del af ordet megabit, er en dataenhed i sig selv. Én megabit svarer til én million bits, og det betyder – med afsæt i eksemplet 1.000 Mbit/s  – at du kan få en internethastighed, der kan overføre 1.000 millioner bits i sekundet. Med andre ord: En god sjat data.

1 bit er derfor en enhed der kan betyde sand/falsk, tændt/slukket eller 0/1, når man måler filstørrelser (alt på internettet du ser på fylder et eller andet), disse filer henter du ned hvadenten du ser på YouTube, Googler eller streamer mv., alt måles i størrelser ofte i megabytes (MB). Internethastigheden, derimod, angives i megabit per sekund (Mbit/s). Det betyder, at en hastighed på fx 100 Mbit/s kan hente 12,5 megabytes data i sekundet, fordi at 1 byte består af 8 bit:

Bit
Byte
Måleenhed der kun kan have 2 værdier, 0 eller 1:
0 = Slukket
1 = Tændt
1 byte (8 bit)
0 1 1 0 1 1 0 1

Downloadhastighed vs. uploadhastighed

I definitionen af Mbit/s er det helt essentielt at skelne mellem downloadhastigheden og uploadhastigheden. Her går vi i dybden med, hvad de to hastigheder dækker over, og hvornår de hver især er vigtige at prioritere.

Downloadhastighed

Downloadhastigheden henviser til, hvor hurtigt og effektivt du kan downloade data på internettet. Det gælder uanset, om du skal streame en film eller besøge en hjemmeside. Downloadhastigheden dækker altså over de aktiviteter, som de fleste bruger internettet til i hverdagen.

Derudover refererer downloadhastigheden til, hvor mange enheder der kan bruges på samme tid. Er I mange i husstanden, der streamer film, musik og surfer på internettet på én gang, er det altså vigtigt, at I har en høj downloadhastighed.

Uploadhastighed

Uploadhastigheden refererer omvendt til, hvor hurtigt du kan lægge ting op på internettet. Det gælder alt fra dine kreative opslag på Facebook og Instagram til dine uploads på Google Drev og Outlook-beskeder med diverse vedhæftede filer.

I de internetpakker, du kan få, vil du derfor ofte opleve, at uploadhastigheden er lavere end downloadhastigheden. Dette, fordi downloadhastigheden bliver hyppigere benyttet i en husstand i løbet af en dag. Hvis du omvendt arbejder rigtig meget hjemmefra eller generelt publicerer meget indhold, er uploadhastigheden naturligvis også en vigtig del af dit internetabonnement.

 

Hvor mange Mbit har jeg brug for?

Når betydningen af Mbit er på plads, er det tid til at vurdere, hvor høj en hastighed lige netop din husstand har brug for. Og det kan – mildest talt – være en jungle at finde rundt i.

Nedenfor har vi derfor samlet et overblik over, hvor mange Mbit/s du cirka har brug for baseret på din husstands størrelse.

Husstand
Hastighed
Du bor alene
20 – 100 Mbit/s
En mindre husstand
50 – 100 Mbit/s
En stor husstand
100 – 200 Mbit/s
En stor husstand, der gamer, streamer, arbejder m.m. på samme tid
200 – 1.000 Mbit/s

De fleste husstande ville i teorien kunne nøjes med 100 Mbit/s (her i 2024/2025), behovet vil naturligvis stige i fremtiden i takt tingene vi laver bliver mere og mere avanceret og kræver mere data. Samtidig er en høj hastighed også sjovere hvis man slipper for ventetider på nettet.

Ovenstående beregninger er naturligvis blot cirkatal. Der er nemlig mange faktorer, som kan have indflydelse på, hvor mange Mbit/s der er nødvendigt – herunder hvad du/I bruger internettet til.   

Bor du eksempelvis alene, men gamer meget, kan det være, at du har behov for en højere hastighed end 20 Mbit/s. Det samme gælder, hvis du bor i en mindre husstand, hvor I ofte bruger internettet på samme tid. Her kan det være nødvendigt at have 100 Mbit/s i stedet for 50 Mbit/s.

 

Internet med 1.000 Mbit – hvornår er det nødvendigt?

Hvis du leder efter en internethastighed, der sprænger skalaen, kan du hos mange udbydere få 1.000 Mbit/s. En internethastighed på 1.000 Mbit er nemlig for dig, der har brug for rigtig meget internet for at få hverdagen til at fungere derhjemme. Faktisk er 1.000 Mbit ofte grænsen for, hvor høj en internethastighed de forskellige udbydere tilbyder.

Spørgsmålet er dog, om du har behov for en internethastighed på 1.000 Mbit? Sandheden er, at der ikke er mange husstande, der reelt har brug for så høj en internethastighed. Det gælder kun, hvis I bor rigtig mange under samme tag, og hvis I streamer, gamer, downloader, uploader, arbejder og alt derimellem på samme tid.

Derudover er det vigtigt at påpege, at en hastighed på 1.000 Mbit kræver, at jeres computer- og internetudstyr i husstanden er up to date. Hvis I sidder inde med meget gammelt udstyr, kan I nemlig risikere, at det ikke kan følge med den hurtige hastighed, som 1.000 Mbit er.

 

Hvad betyder 1.000/100 Mbit?

Måske studser du også over, hvad det betyder, når der er to tal inkluderet i internetabonnementet – eksempelvis hvis der står 1.000/100 Mbit. Betydningen er egentlig ret simpel.

Det første tal – i dette tilfælde 1.000 – refererer altid til downloadhastigheden, hvorimod det sidste tal – i dette tilfælde 100 – henviser til uploadhastigheden. Hvis du vælger et abonnement, hvor første tal er højere end det sidste, prioriterer du altså, hvor hurtigt og effektivt du kan downloade data på internettet frem for at uploade. Det er typisk downloadhastigheden, som er det populære valg hos den almene husstand.

 

Prisen på Mbit

Det er meget forskelligt, hvad Mbit/s koster hos udbyderne. Derfor kan du med få klik her på internetpriser.dk få et overblik over, hvad du skal give for de forskellige internethastigheder hos de forskellige udbydere. Du skal blot klikke på nedenstående link og indtaste din adresse, hvorefter du får et overblik over dine internetmuligheder på få sekunder. Det gælder både mobilt bredbånd, telefonstik, kabel-tv og fibernet.

Kabelinternet – fordele og ulemper

Internettet er blevet allemandseje, og det er efterhånden blevet svært for danske husstande at komme uden om det. Det betyder også, at mulighederne for internetløsninger er mange herunder kabelinternet, som er en af de mest foretrukne for tiden.

I artiklen her dykker vi ned i internet via kabel, der står i kontrast til den trådløse form for internet, som mange af os kender. Hvis du i stedet ønsker at se, hvilke internetløsninger din husstand kan få, skal du blot tilgå linket nedenfor og indtaste din adresse. 

Hvad er kabelinternet (COAX)?

Først og fremmest… Hvad er kabelinternet egentlig?

Kabelinternet er, ligesom ordet indikerer, internet, der oprettes gennem et kabelstik. Det sker via tv-stikket i dit hjem, hvor du med en coax-forbindelse kan få adgang til såvel tv-kanaler som internet gennem det samme kabel. Internetkablet kan eksempelvis sluttes direkte til din computer, så du undgår at skulle gøre brug af det trådløse internet. 

 

Hvilke kabler findes der?

Søgen efter det helt rette kabel kan være lidt af en jungle, fordi der eksisterer så mange af slagsen. Det betyder, at der er nogle kabler, der kan opfylde dine behov bedre end andre, og derfor er det en god idé at researche lidt, inden du kaster alverdens penge efter et nyt kabel.

Internetkabler varierer både i længde, udseende og ikke mindst hastigheden. Proshop har mange forskellige kabler at vælge imellem, og de inddeler deres kabler i forskellige kategorier (Cat). Konkret tilbyder de kabler fra Cat5e til Cat8. Hvad du skal vælge, kommer helt an på dine behov. Hvor Cat6 er et glimrende valg til private, er Cat7 med en båndbredde på hele 600 MHz langt bedre egnet til erhverv og professionelle. Alt dette – og mere til – kan du læse mere om på Proshop

Fordelene ved kabelinternet

Om end kabelinternet skræmmer mange væk med ordet ‘kabel’ og tanken om ledninger, er der mange fordele ved at tilvælge det frem for trådløst internet. Alt afhængigt af dine behov, naturligvis.

Forbindelsen

Først og fremmest er fordelen ved kabelinternet, at du får en kanongod internetforbindelse. Med et kabel kan internethastigheden nå helt op til 1000 Mbit, hvilket giver problemfrit internet på tværs af alle platforme i husstanden. Det betyder, at I ikke skal bekymre jer, når den ene spiller computer, den anden ser film på Netflix og den tredje arbejder og downloader store filer – på samme tid. Dette kan kabelinternet nemlig snildt klare uden problemer. 

Prisen

Prisen for kabelinternet er som udgangspunkt billigere end trådløst internet. Du slipper blandt andet for flere initiativer, såsom at investere i en god router eller opsætte et mesh-netværk. Desuden resulterer den simple installation i, at udbyderen ikke tager meget (eller måske slet ikke noget) i oprettelsesgebyr.

Tilgængeligheden

Til sidst skal det nævnes, at kabelinternet er meget tilgængeligt, og de fleste i landet kan få adgang til et stabilt og hurtigt internet via et kabelstik. Det betyder, at installationen af kabelinternet ofte er meget simpel, og den kræver ikke det store fra hverken dig eller din udbyder. Det kalder vi for win-win. 

 

Ulemperne ved løsningen

Du er måske nu blevet overbevist om, at kabelinternettet er lige noget for dig – måske er du allerede i færd med at undersøge, hvordan du kan få det opsat derhjemme. Inden du kommer for godt i gang, er det imidlertid vigtigt at nævne, at der også er ulemper ved at lukke kabelinternettet ind i varmen. Dem får du her.

Ledninger, ledninger… og ledninger

Vi har dem alle sammen derhjemme. Men vi hader dem også. De er grimme at kigge på, besværlige at skjule – og så kan de medføre, at selv den mindst klodsede person får et par blå mærker af at falde over dem. 

Den helt klare ulempe ved kabelinternettet er naturligvis, at det kræver en ledning at få det opsat. Om det er et stort problem, kommer selvfølgelig an på, hvordan dit hjem er indrettet, og hvilke veje ledningen skal forbi.

Prisen

Hov, tænker du måske. Var prisen ikke én af fordelene? Jo, men den kan faktisk også vise sig som en ulempe. Med kabelinternet kan du nemlig hurtigt komme til at betale for mere, end du rent faktisk bruger. Årsagen hertil er, udbyderne sjældent sælger internet via kabel, hvor forbindelsen er i den “dårlige” ende af skalaen. Det er altså kun supergode pakker, der bliver solgt, og det betaler du for. Også selvom du ikke er en flittig internetbruger. 

Var der nogen, der sagde mersalg?

Dette punkt er lidt i forlængelse af førnævnte prisparadoks. For om end kabelinternet generelt er billigere end trådløst internet, er der mange udbydere, der sælger det som en del af en pakke. Det vil sige, at du kan risikere at havne i mersalgsfælden, hvor du er nødsaget til (også) at købe en tv-pakke eller lignende, hvis du skal have fingrene i kabelinternet. 

Er det noget, du i forvejen havde tænkt dig at gøre, er det naturligvis ikke det store problem.

 

Hvordan får jeg det?

Lyder kabelinternettet som den helt rette internetløsning for dig? Så guider vi dig her til, hvad du skal gøre for at få det op at køre hos dig. 

Først og fremmest skal du undersøge, hvor tv-stikket i dit hjem befinder sig. Billedet herunder viser, hvordan et tv-stik typisk ser ud:

Bredbånd via Kabel TV stik

Når du har fundet tv-stikket ved du, at du kan få kabelinternet i dit hjem – eller i din virksomhed. Hvis du ikke kan finde tv-stikket, kan du eventuelt kontakte din udbyder, så de kan guide dig.

Generelt er det forskelligt fra husstand til husstand, hvilke muligheder for internet der er. Faktisk kan det være forvirrende at finde rundt i. Derfor har vi gjort det nemmere for dig at få indblik i, hvilke former for kabelinternet (og andre former for internet) du kan få på din husstand. Du skal blot tilgå nedenstående link, indtaste din adresse og voila… Du har nu det fulde overblik over dine muligheder.

Billigt internet til studerende? Sådan får du det rette

Som studerende er en stabil internetforbindelse alfa og omega i studielivet. Det skal både bruges til skolearbejdet og naturligvis også til underholdning, surfing og streaming i fritiden. Dog er det ikke altid det samme, der gør sig gældende fra studerende til studerende, når det kommer til valg af internet. Det afhænger helt af, hvad der giver mening for den enkelte og ikke mindst den enkeltes boligsituation. 

I indlægget her vil vi komme ind på, hvad du skal have in mente, når du som studerende skal vælge internetudbyder og -abonnement – uanset om du ønsker fibernet eller bredbånd. Vi vil komme ind på forskellige boligsituationer, der kan være aktuelle for studerende, og som du med fordel kan være opmærksom på, når der skal vælges billigt internet som studerende. 

Vælg den billigste internetløsning som studerende

Fordi udfald af fastnetforbindelser i Danmark oftest er lokale, er det svært at fraråde specifikke udbydere. Men ikke desto mindre er det en god idé at have en smartphone, som lader dig dele internetforbindelse via wifi, hvis din primære internetforbindelse skulle stå af.

Mængden af hastighed, du skal have på din primære forbindelse, afhænger af, hvad internettet skal bruges til. Hvis du kun skal tilgå internettet gennem din computer, kan du nøjes med Mbit ned til 10-12. Det er nok til, at du både kan streame i høj kvalitet og samtidig kan downloade dokumenter i et fint tempo. Du kan derfor sagtens gå efter nogle af de billigste priser, der passer til dit behov som studerende. 

Ønsker du derimod at game, streame og have en masse trådløse enheder tilknyttet, kan det være nødvendigt med et tungere – og selvfølgelig dyrere – internetabonnement. Du skal derfor først og fremmest have afdækket dit reelle internetbehov, så du rent faktisk får billigt internet som studerende. 

Billigt internet på kollegie 

Bor du på kollegium, er der som regel allerede tilkoblet internet og en udbyder. Du har derfor ikke mulighed for at vælge din egen udbyder, men omvendt er du sikret internet gennem din husleje. Du kan dog risikere at opleve en ustabil internethastighed, da du som regel deler kapaciteten og routeren med mange andre studerende. Det kan være særdeles frustrerende, hvis du har en opgave, der skal afleveres, eller hvis din online undervisning hakker. 

Samtidig er internet ikke nødvendigvis altid inkluderet på mindre kollegier, men skulle det være tilfældet, vil det tydeligt fremgå af lejekontrakten. Hvis du ikke har internet, er det vigtigt, at du undersøger, hvordan det er muligt at få internet – om det gælder kabel-tv eller fibernet. Der er mange forskellige muligheder indenfor billigt internet til studerende. 

 

Er I roommates, der deler internet? Vælg billigt bredbånd

Er I derimod 2-3 personer, der deler en bolig, eller skal du flytte ind i et kollektiv? Så er bredbånd en billig løsning, der godt kan betale sig. Bredbånd er en forbindelse, der er hurtig nok til at kunne have flere studerende på nettet på samme tid, samtidig med at det er en mere stabil og billigere løsning, når I er flere om det. Dog skal du her forvente en bindingsperiode på seks måneder, plus et par ugers ventetid før I kan tage det i brug.

Bredbånd har den yderligere fordel, at du betaler samme pris uanset forbrug. Er I flere, som bruger streamingtjenester eller gamer, er denne type bredbånd et godt match. Som studerende er det heller ikke utænkeligt, at I har hjemmeundervisning i perioder, hvilket kan tære lidt ekstra på bredbåndsforbindelsen. Hvis I ovenikøbet er flere studerende, som læser hjemme og deltager i videoopkald på samme tid, er det nødvendigt med en hurtig bredbåndsforbindelse. 

Denne pakke er som regel dyrere, men hvis I alligevel er flere om internettet, kan I blot dele udgifterne mellem jer.

Bor du alene? Vælg en mindre internetpakke

Hvis du ikke har et særligt krævende studie, hvor du eksempelvis skal downloade tunge filer, billeder og grafik, kan du sagtens vælge den billigste internetpakke hos de forskellige leverandører. Det kan både være fibernet eller bredbånd, alt efter hvad der udbydes på din adresse. Du kan uden problemer vælge 10-12 Mbit, hvor du stadig kan streame i HD og downloade de nødvendige filer i et tilfredsstillende tempo.

Har du mobilabonnementet til det, kan du også vælge at udnytte din datapakke. Du skal blot aktivere internetdelingen på din telefon og vupti, så har du en trådløs router lige ved hånden. Internetdelingen kan bruges på tværs af forskellige enheder, du selv vælger. Så længe du har en form for datamængde tilkoblet dit mobilabonnement, er det en mulighed for de fleste studerende. Hos nogle teleselskaber kan du også tilkøbe et ekstra SIM-kort til data. Prisen ligger som regel mellem 20 og 50 kroner om måneden, hvilket er billigt internet – også for studerende. 

Står du mellem boliger? Så vælg mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er kort fortalt trådløst internet, som du kan tage med dig i lommen og overalt i Danmark. Men hvordan fungerer det? Mobilt bredbånd fungerer ligesom et helt almindeligt SIM-kort til din telefon. Det SIM-kort, du modtager til mobilt bredbånd, passer dog både i din tablet, computer, router eller modem. Så snart SIM-kortet er aktiveret, kan du bruge din computer eller en anden enhed online. Du undgår samtidig grimme ledninger og besværlig tilslutning. 

Ved mobilt bredbånd kan du vælge netop den pakkeløsning, der passer til dit behov. Til trods for at du vælger en af de store pakker med 1000 GB data, vil prisen stadig ligge i den lave ende. Det vil sige, at du med mobilt bredbånd kan få en god mængde data til en studievenlig pris. Mobilt bredbånd har som regel ingen binding, og du kan tilgå nettet efter få dage. Alt, du skal bruge, er et SIM-kort. Mobilt bredbånd er derfor den måske billigste og bedste løsning til billigt bredbånd for studerende og er ikke mindst oplagt, hvis du har fremlejet en bolig i en kortere periode eller står over for en flytning. 

Undersøg dine muligheder for at få billigt internet som studerende

Uanset om du bor til leje, bor på kollegie eller ejer din egen lejlighed, kan du altid finde en løsning, der passer til dine behov. Du kan hos os ved Internetpriser.dk hurtigt slå din adresse op og se, hvilken type internet du som studerende kan få. Det gør det superenkelt at finde ud af, hvilken internetudbyder du skal gå med. 

Der er desuden mange udbydere, der tilbyder billigt internet som studerende med særlig studierabat. Her er som regel tale om særlige kampagner, og du skal være særlig opmærksom på, hvad der står med småt om pris, bindingsperiode samt eventuelle ekstra tjenester, du får med i købet.

Internet i bilen

Der kan være flere grunde til at det er en fordel at have godt internet i bilen.
Er du f.eks. kørende sælger så kan det være en stor fordel at du evt. kan holde ind til siden og også arbejde fra bilen.

Det kan også være hvis du skal på en længere biltur med familien, og passagererne gerne vil have underholdning.

Flere og flere hører også podcasts, lydbøger, streamer musik eller lytter til webradio når de kører bil.

Som udgangspunkt findes der to muligheder for at have internet i bilen.

     Gør brug af mobildata fra din teleudbyder

     Køb mobilt bredbånd som du kan tage med overalt


Hvad du skal vælge afhænger selvfølgelig af dit personlige behov.

 

Brug mobildata gennem din telefon

Hvis du lytter til podcasts, lydbøger eller musik på din telefon, så kan du sagtens bruge mobildata alt efter i hvilket omfang selvfølgelig.

Der kan nemlig være stor forskel på hvor meget mobildata du har i dit abonnement, og hvor stabil forbindelsen er, alt efter hvor i landet du kører.

Har du brug for en pause undervejs og vil du gerne streame film, så kan det hurtigt begynde at knibe med tilstrækkeligt data, og den stabile forbindelse.

Er i flere i bilen kan man sagtens dele mobildata fra et device, uanset om det er en tablet eller en mobiltelefon.

 

Du går typisk ind under indstillinger, og vælger netværk eller internet, herefter skal du angive en kode som andre devices skal bruge for at koble på nettet, og så slår du det bare til.

 

Denne løsning fungerer fint til småting som f.eks. at tjekke mails, eller scrolle ned gennem et Facebook eller instagram feed, men som sagt kan det blive lidt mere vanskeligt så snart der skal afspilles musik eller film.

 

Mobilt bredbånd i bilen

Mobilt bredbånd består typisk af et sim kort og en router der fordeler internetforbindelsen til de forskellige devices.

Fordelen ved at få et mobilt bredbånd er at forbindelsen typisk vil være mere stabil, og at du ikke opbruger al data på din egen mobiltelefon for at ungerne f.eks. kan streame film på bagsædet mens i kører.

Der findes mange forskellige udbydere af mobilt bredbånd, og her skal du bl.a. kigge på parametre som:

 

     Dine behov

     Dækning

     Priser

     Binding

 

Dækning fra forskellige udbydere

Vi har allerede talt en lille smule om at forskellige behov kræver forskellige mængder data og hastigheder, så derfor springer vi direkte til dækning.

Langt de fleste udbydere dækker efterhånden i hele Danmark, der findes dog stadig enkelte områder hvor nogle dækker bedre end andre, så det er stadig værd at kigge efter.

Skal du til udlandet er det også vigtigt at undersøge hvordan dækningen er der, og om det er med i dit abonnement eller det koster ekstra.

 

Prisen på internet i bilen

Prisen på internet i bilen afhænger stort set kun af tre ting.

  1. Hvilken hastighed du vil have
  2. Hvor meget data du skal bruge
  3. Hvor god dækning der er

Jo mere du gerne vil have, jo mere skal du oftest betale.

 

Binding på mobilt bredbånd

Hvis du køber internet til bilen fordi i måske skal på biltur i sommerferien, så skal du huske at tjekke om der er en binding på.

Ofte kan du nemlig blive bundet i helt op til 6 måneder på et mobilt bredbånd, og det er fint hvis du bruger internet i bilen til hverdag også, men som sagt kan det være en dyr løsning hvis planen kun er at bruge det en enkelt uge i sommerferien.

Fordelen ved at investere i internet til bilen, er at du så også kan tage det med andre steder hen, f.eks. i sommerhuset, eller hvis du skal overnatte et sted, hvor du ikke ved, hvilken internetforbindelse der er i forvejen.

 

 

Hvilket internet kan jeg få?

Hvilket internet du kan få, afhænger af, hvor din bolig er placeret i landet. Du kan tjekke din adresse direkte her på Internetpriser.dk’s søgefunktion da vi har direkte adgang til Energistyrelsens data, dermed kan du se, hvilket internet der er tilgængeligt på din adresse:

Visning af løsninger du kan få på din adresse så snart den er tastet ind i søgefunktionen.

Hvilket internet kan jeg få på min adresse?

Mange tager det som en selvfølge, at de kan få valgfrit internet i hjemmet. Sådan hænger det dog desværre ikke sammen. Der findes helt sikkert gode muligheder for langt de fleste danskere for at få godt og stabilt net, men ikke alle typer forbindelser er landsdækkende. Ikke endnu.

Læs med her, hvis du vil blive klogere på, hvilket net du kan få på din adresse.

Brug direkte adressesøgning

Når du vil vide mere om mulighederne for internet på din præcise adresse, er den nemmeste og hurtigste vej at bruge direkte adressesøgning via Internetpriser.dk. 

På Internetpriser.dk har vi gjort det nemt for dig, og du kan få adgang til direkte adressesøgning på enhver adresse fra hjemmesiden her. Takket være denne søgemulighed kan du finde præcise hastigheder og internetteknologi, der er tilgængelig på din bopæl. Indtast blot din adresse, og du vil blive præsenteret for dine muligheder.


Internettyper – fra mest til mindst udbredt

Hvis du ikke kender til de forskellige internettyper i Danmark, får du her et kort overblik over nogle af de mest almindelige.

Den mest udbredte internetkobling i dag er nok ADSL, som er tilgængelig i stort set alle hjem på nær få procenter. ADSL bliver leveret via telefonkabler i jorden, og det bliver tilgængeligt ved hjælp af telefonstikket eller hjælp fra en teknikker, hvis din bolig ikke har telefonstik.

Mobilt bredbånd er også muligt for langt de fleste danskere, som har 3G-, 4G- eller 5G-dækning i boligen. Der findes mobilmaster spredt over hele landet, og det er primært i yderkanterne af landet og ved øer, at signalet kan være mere svingende.

Kabelbredbånd og fibernet er ikke muligt overalt. Kablerne er primært gravet ned i større byer, men der sker hurtige fremskridt med udbredelsen af fibernet, hvor signalet bliver leveret med lysets hast via optiske kabler.


Hvorfor afhænger mine internetmuligheder af min adresse?

Der er flere grunde til, at ikke alle her i landet har de samme muligheder for internet. Den bærende grund er, at det ikke er alle internettyper, der er lige udviklet endnu. Med fibernet har udbydere indtil videre valgt at satse på en god og hurtig internetforbindelse i større byer, hvor der derfor primært er lagt kabler. Dermed er fibernet ikke lige så udbredt som velkendte internetformer som ADSL, der har været på markedet i længere tid.

Kvaliteten af internetforbindelsen i dit område spiller også en rolle. Kobberet kan være af ringe kvalitet ved telefonkabler, og kabler kan være slidte. Det kan være med til at påvirke internetforbindelsen i dit hjem.

Afstanden til nærmeste sendemast kan også have betydning for, om du har god dækning på din adresse. Hvis der er meget bebyggelse og natur, og du bor i et tætbefolket område, kan det påvirke signalet negativt.  


Hvilke muligheder vil jeg have fremover?  

Det er svært at spå om fremtiden, og særligt når det kommer til et område som internettet, der er i rivende udvikling. Meget tyder dog på, at du godt kan satse på en dag at have adgang til fibernet, også hvis det ikke er tilfældet den dag i dag. Internetudbyderne satser nemlig stort på det. Flere og flere får adgang til fiberkabler, og rundt omkring i landet bliver der på daglig basis gravet kabler ned.  

Teleselskaber tilbyder i stigende grad desuden mobilt bredbånd med høj hastighed, og her forventes generelt også at ske en spændende forbedring i takt med udbredelsen af 5G.   

Særligt fibernet bliver ofte omtalt som ”fremtidens internet”, da det anses som markedets hurtigste. Hvis du er blandt de heldige, der allerede nu har adgang til internetforbindelsen, kan det være en god, langsigtet løsning for dig.

Alle danske hjem på nær få procent kan kobles på ADSL internet via telefonkabel. Det kræver blot et telefonstik i boligen eller et besøg fra en tekniker.  

Hvis du er blandt de få husstande, der ikke kan få ADSL, eller hvis kablerne er for dårlige til at levere stabilt internet, kan du vælge mobilt bredbånd. Her bliver wi-fi-signalet typisk bliver sendt fra en router. Forbindelsen kræver 4G- eller 5G-dækning på din adresse.

Fibernet og kabelbredbånd ikke muligt for alle, og kablerne er indtil videre primært lagt i større byer.

Læs med videre for at blive klogere på, hvilket internet der er det bedste valg for dig, som ønsker en stabil og hurtig forbindelse i din husstand. 

  

Hvilke typer internet findes der?

Man skelner i dag mellem trådløs og kablet tilslutning til internettet. Herunder får du et kort overblik over almindelige internettyper i Danmark – ADSL, kabelbredbånd, fibernet og mobilt bredbånd.

 

ADSL

ADSL er den mest anvendte type bredbånd i dag. Det er en landsdækkende mulighed til budgetvenlige priser. ADSL bliver leveret via telefonkabler i jorden. Telefonlinjerne er fremstillet i kobber, og kvaliteten af kobberet kan have betydning for signalets hastighed. Generelt anses ADSL for at være en stabil forbindelse, som du kan opnå meget høje hastigheder med. 

Kabelbredbånd

Kabelbredbånd fungerer via dit antennestik, der samtidig sørger for dit TV-signal. Kablerne er indtil videre overvejende lagt i større byer, og bredbåndsforbindelsen er ikke tilgængeligt for alle. Internettet udbydes kun af enkelte forhandlere her i landet.

Fibernet

Fibernet er endnu ikke meget udbredt i Danmark, blandt andet fordi det ikke er tilgængeligt for alle. Internetløsningen er ellers kendt for at være ekstremt hurtigt, og det bliver anset som fremtidens bredbånd. Ved hjælp af optiske kabler i jorden transporteres signalet med lysets hast. Fibernet er et symmetrisk internet, hvor hastigheden for upload og download er den samme.

Mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er en billig og fleksibel løsning i og uden for hjemmet, og det kan fungere som supplement til en fastnetforbindelse. Det virker ved at opsætte en router eller tilslutte USB-stik til din computer med et SIM-kort, der modtager internetsignalet. Routeren kan fordele internettet til flere enheder i hjemmet, men der er normalt en øvre GB-grænse om måneden, før hastigheden daler.

Hvordan vælger jeg det rette internet?

Du bør vælge internet ud fra din husstands behov. Her er det relevant at overveje:

  • Budget
  • Oprettelse og binding
  • Rækkevidde
  • Hastighed
  • Tilgængelighed på adressen

Nedenfor kan du læse om internetmuligheder til forskellige behov.

Den lille husstand

Hvis du bor alene, kan ADSL eller trådløst bredbånd kan være en god og billig løsning for dig. En hastighed på 10 Mbit vil ofte kunne dække dit behov, hvis du mest browser. En højere hastighed kan være at foretrække, hvis du streamer, gamer eller ofte bruger mange netværksenheder ad gangen.

Husstanden med 2-4 personer

Hvis din husstand består af et par eller en typisk kernefamilie, kan det være en god idé at vælge en hastighed på minimum 20 Mbit og helst minimum 30 Mbit. ADSL og kabelbredbånd vil ofte være tilstrækkeligt, men fibernet er bedre, hvis der ofte games eller streames indhold fra flere enheder ad gangen.

Den større husstand

Er streaming og gaming fra flere enheder en del af hverdagen i husstanden? Så er der typisk behov for internet med høj hastighed for at opleve stabil og problemfri dækning. Når du ønsker høj hastighed, er fibernet blandt markedets bedste. Her gælder det typisk, at jo højere pris des bedre forbindelse.

Hvem opfandt internettet?

I dag er over halvdelen af verden online, og internettet anses for at være en af menneskets største opfindelser. Det er et enormt netværk af servere, computere og datacentre, der er forbundet over hele verden.

Men hvem er egentlig opfinderen af internettet? Det kan du blive klogere på her, hvor vi kommer rundt om, hvem der har lagt grundstenene for internettet, som vi kender det i dag. Til slut får du et kort rids over vigtige årstal i forbindelse med internettets opståen.   

To amerikanske grundlæggere

Internettet er ikke blevet til over en kort periode, men er blevet udviklet på siden 1960’erne. Der er uenighed om, hvem der kan tage æren for internettet tilblivelse, og hvornår det reelt blev skabt.

Mange peger dog særligt på to personer. Amerikanerne Robert Kahn og Vinton Cerf er de, som oftest bliver krediteret for at være grundlæggerne af internettet.

Robert Kahn var den første til at sammenkoble 20 computere i 1972. Hans opfindelse lå til grunde for, at han i samarbejde med Vinton Cerf kunne udvikle protokolsystemet TCP/IP. TCP står her for Transmission Control Protokol, og IP for Internet Protokol. De to primære protokoller har gjort kommunikation mellem computere på forskellige netværk muligt.

Det såkaldte internet siges at være blevet omtalt for første gang tilbage i 1974. Knap 20 år senere skulle en ny, vigtig opfindelse vise sig at finde sted, nemlig World Wide Web, som har lagt grundstenene for internettet, som vi kender det i dag. Det uddyber vi længere nede.

Militær indflydelse på internettets opståen

Ideen om at bruge en form for internet til at dele information opstod i 1960’erne. Det skete på baggrund af et oplevet behov blandt det amerikanske militær under Den Kolde Krig.

Militæret og forskere begyndte at udvikle særlige systemer til informationsdeling. Systemerne skulle være i stand til at dele informationer, uden at det var nødvendigt at flytte sig fysisk hen til maskinerne eller sende data via magnetiske lagerenheder.

Det ledte til etableringen af det militære projekt APRANET, der for første gang gjorde det muligt at danne stabil forbindelse mellem to computere i 1969. APRANET er en forkortelse for Advanced Research Projects Agency Network.

Godt 14 år senere tog APRANET protokolsystemet TCP/IP til sig, og nu kunne der foregå kommunikation mellem forskellige computere på forskellige netværk. Mange daterer den 1. januar i 1983 som internettets fødselsdag.

Tilblivelsen af World Wide Web

Ved spørgsmålet om, hvem der har opfundet internettet, er det svært at komme uden om at omtale etableringen af de tre velkendte www, som står for World Wide Web. Selvom der er blevet udviklet på selve internet-teknologien siden 1960’erne, er de tre w’er en vigtig grundsten for det internet, vi kender i dag.

World Wide Web blev opfundet i 1991 af den engelske programmør Tim Berners-Lee. Applikationen bygger op elementerne URL-adresser, HTML og http, og det er teknologien, der i dag muliggør information via internet for enhver computer. Den online applikation har gjort data tilgængeligt via links og hjemmesider.

Vigtige årstal: Internettets opståen

Her får du et kort rids over vigtige årstal i forbindelse med internettets opståen og udvikling til det net, vi kender i dag:

  • 1969: APRANET (Advanced Research Projekts Agency Network) blev etableret, som gjorde det muligt at oprette stabil forbindelse mellem to computere
  • 1972: Den første sammenkobling af 20 computere af den amerikanske elektroingeniør Robert Kahn
  • 1983: Opfindelsen af protokolsystemet TCP/TP af amerikaneren Vinton Cerf
  • 1991: Opfindelsen af World Wide Web (www) af den engelske programmør Tim Berners-Lee
  • 1992: Den første danske hjemmeside blev skabt af Mogens Sandfær til at give adgang til databasen ved biblioteket på Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Se video på Engelsk om emnet her.

Kort over hastigheder i Danmark

Vidste du, at der findes kort over internethastigheder her i landet? Det er interessant at tage i brug, hvis du vil danne dig et overblik over, hvor langt vi er med udrulningen og opgraderingen af internettet i dag. Mange bruger også kortet til at blive klogere på, hvilke hastigheder der er tilgængelige på deres egen bopæl og på områder hvor de vil flytte hen.

Læs med her, hvis du vil vide, hvordan du kan finde kortet, og hvad det mere nøjagtigt viser.

Dan dig et overblik over bredbåndshastigheder

Kunne du tænke dig at se et kort over bredbåndshastigheder i Danmark? Så har Energistyrelsen udarbejdet et udførligt et af slagsen, som du finder her. Via linket kan du blandt andet:

  • Se et Danmarkskort over målte hastigheder
  • Zoome ind på din kommune, region eller bopæl
  • Måle bredbåndshastigheden på din adresse
  • Se dækningen ved boliger, sommerhuse og virksomheder
  • Se de mulige fastnetteknologier på din adresse
  • Indkredse søgningen til en bestemt teknologi, minimumshastighed, bygningstype og opgørelsesmetode

Kortet bliver udarbejdet hvert år af Energistyrelsen på baggrund af data, som er hentet fra forskellige teleselskaber i Danmark.

Find hastigheden på din adresse

Via Energistyrelsens kortlægning kan du måle den nuværende bredbåndshastighed på din adresse. Ved at kende hastigheden, kan du bedre vurdere dit behov. Du måler bredbåndshastigeden på din adresse ved at følge fire simple trin:

  1. Besøg Tjekditnet.dk
  2. Klik på ”Mål din bredbåndshastighed”
  3. Indtast din adresse med vejnavn, husnummer og postnummer
  4. Vælg den teknologi, der skal måles på, alt efter hvad din bredbåndsforbindelse er baseret på
  5. Tryk Start

Nu viser speedtesten dine resultater for ping (millisekunder) og download og upload (megabit per sekund). Jo lavere ping der bliver vist, des hurtigere vil din forbindelse typisk være.

En ping på under 30 ms er optimal for dig, der vil game online uden at opleve dårlige responstider. En ping på 30-50 ms anses for at være en jævn løsning, hvis du ikke gamer online. Hvis du mest af alt surfer, rækker en ping på 50-100 ms ofte. En ping på over 500 ms kan ikke anbefales uanset dit internetforbrug.

Du kan også med fordel se Internetpriser.dk’s egen hastighedstest lige her.

Hvilken hastighed har jeg brug for?

Vil du blive klogere på, hvilken bredbåndshastighed du har brug for? Så kan du til en start finde den nuværende hastighed på din adresse ved at følge de fire trin ovenfor. Tænk over, om du er tilfreds med dækningen, som den er i hjemmet nu? Hvis du oplever problemer med streaming, langsomt net og svingende dækning, bør du overveje en højere hastighed.

Er der derimod ingen problemer med internetforbindelsen i din bolig, kan du tage stilling til, om hastigheden lever op til dit behov, eller om du betaler for mere end du behøver.

Hos Tjek Dit Net kan du finde en detaljeret guide til, hvor hurtig en bredbåndsforbindelse du har brug for. Guiden indeholder en kort beskrivelse af forskellige scenarier for husstandens internetaktivitet. For hvert enkelt scenarie er der angivet antal beboere og brugen af aktiviteter som surfing, spil, download og streaming af film og musik.

Hvad spiller ind på mit behov for hastighed?

Der er flere forhold, som kan spille ind på, hvor hurtig en bredbåndshastighed du skal vælge. Nogle af de vigtigste forhold er:

  • Udbuddet af hastigheder på din adresse, som har sammenhæng med internettypen. Fibernet leverer typisk de højeste hastigheder i dag
  • Antallet af enheder, der er koblet på nettet ad gangen
  • Aktiviteten på internettet. Bruges forbindelsen kun til basale funktioner som at surfe og sende e-mails eller også til tungere opgaver som streaming i HD og gaming?

Tænk over din husstands forbrug af internettet i hverdagen, og hvilke muligheder du ønsker at have tilgængelige, og vælg din bredbåndshastighed ud fra det.

Hvad er bredbånd? Stor guide om bredbånd

Bredbånd henviser til et signal eller kredsløb som indeholder og kan håndtere et bredt spektrum af frekvenser.

Bredbånd er et udtryk for en hurtig og stabil forbindelse til internettet, som kan være svær at undvære i hverdagen. De fleste husstande i Danmark har adgang til bredbånd. Det er en teknologi, som gør det muligt at få adgang til internettet og overføre enorme mængder information ved hjælp af forskellige teknologier leveret typisk gennem en af følgende løsninger: telefonkabler, Kabel TV kabler, fibernet, mobilt bredbånd eller satellit.

Læs med herunder, hvor vi går endnu mere i dybden med bredbånd og får dig helt opdateret på emnet.

Ordet “bredbånd” toppede sprogligt i 2010 i sin anvendelse hvis man ser på Google Trends:

Udtrykket stammer fra årtusindeskiftet hvor internet teknologien overgik fra ISDN forbindelser til ADSL, hvor der kom mere fart på download/upload – derfor valgte man ordet “bredbånd” der stammer fra det engelske ord “broadband” – ordet internet er begyndt at overtage for betegnelsen som bredbånd havde førhen.

Hvordan finder jeg det rette bredbånd?

Der findes forskellige former for bredbånd, og dit valg afhænger af dine ønsker og behov. Det er en god idé at overveje faktorer som:

  • Pris
  • Oprettelse og binding
  • Hastighed
  • Typen af bredbånd
  • Router
  • Adresse

Pris

Prisen varierer, alt efter hvilken hastighed du for eksempel ønsker på din internetforbindelse. Via din søgemaskine kan du finde hjemmesider, der sammenholder tilbud hos forskellige forhandlere, så du kan finde den bedste løsning til dig. Ofte vil du skulle betale en månedspris på få hundrede kroner.

Oprettelse og binding

Vær opmærksom på oprettelsesprisen, og hvor mange måneders binding der er. Nogle tilbud kommer med 0 måneders binding, men ofte vil der være et halvt års binding, og det er som regel passende til at give en klar idé om, om tilbuddet er det rette match til dig.  

Hastighed

Hastigheden angives typisk i Mbit, som er en forkortelse for Megabit. Det afhænger af flere forhold, hvilken hastighed der er optimal til dig. For eksempel har det betydning, hvor mange computere der er i husstanden, og om I streamer indhold, og i hvilken kvalitet. Du kan starte ud med billigt bredbånd og senere opgradere det hos forhandleren.

Typen af bredbånd  

Der findes flere forskellige løsninger på internetkobling. For eksempel kan det foregå gennem fibernet og telefonstik. Det kommer an på dine behov, hvilken type du bør vælge. Du kan blive klogere på mulighederne nedenfor.  

Router

Sørg for at vælge den rette router til dit behov. De fleste vælger en trådløs router, men du har også mulighed for at blive koblet på internettet ved brug af kabler.

Adresse

Det er en god idé at undersøge, om forhandleren udtrykker at kunne levere optimalt bredbånd på din adresse.  

Hvilke muligheder har jeg for at få bredbånd?

Der findes internetforbindelser til forskellige behov. Her får du en opsummering af de gængse muligheder. Vælg den løsning, der tiltaler dig mest.

Fibernet

Den hurtigste mulighed foregår typisk via fibernet. Her kan du få en hastighed på op til 1000/s Mbit. Fibernet kan være en fordel for dig, der ofte downloader og uploader store mængder data. Hvis I har en stor husstand med mange computere i brug, tilbyder fibernet altid hurtigt internet.

Mobilt

Mobilt bredbånd er en anden mulighed. Det kører over mobilnettet og kan blandt andet fås hos udbydere af mobilabonnementer. Hvis der er 4G-dækning på din adresse, kan det være en god, nem og enkel løsning til en mindre husstand. Den store bonus er, at du kan komme på nettet stort set overalt, når du er på farten. 

Tv-antennestik

En tredje mulighed fungerer via tv-antennestikket. Du får her netadgang via OAX-forbindelsen, som er en stabil og hurtig teknologi. Det kan være en god løsning for dig, der ønsker effektivt og billigt bredbånd.

Telefonstik

Bredbånd via telefonstik er en af de mest udbredte internetkoblinger i Danmark. Det er en nem løsning, da det foregår via dit eksisterende telefonstik. Forbindelsen kan blive op til 100 Mbit, og det er nok for de fleste. Hastigheden kan afhænge af, hvor din bolig er placeret. Tjek det hos forhandleren.

Hvad er fordelene ved bredbånd?

Der er en række fordele ved at have bredbånd i hjemmet. Med det rette valg til din husstand kan du få glæde af fordele som:

  • Høj hastighed på din internetforbindelse
  • Hurtig download og upload
  • Problemfri og hurtig streaming
  • Høj stabilitet
  • Ubegrænset dataforbrug på internettet

Internet i sommerhus – vælg det rigtige internet til dit sommerhus

Med en hverdag hvor mere og mere foregår over internettet, betyder det meget også at have hurtigt internet i sommerhuset. Men hvordan får jeg lettest adgang til hurtigt internet i mit sommerhus?

Da de fleste sommerhuse ligger uden for byen, skal du ikke have samme slags internet i sommerhuset som i hjemmet. Der er samtidig nogle andre faktorer, som er vigtige at tænke over i forbindelse med internet i sommerhuset.

I denne artikel får du Internetprisers guide til, hvordan du vælger det helt rigtige internt til dit sommerhus.

Hvordan får jeg internet i sommerhuset?

Der findes forskellige muligheder for at få internet i sommerhuset, og det kommer meget an på, hvor dit sommerhus ligger, hvilke muligheder der er i netop dit sommerhus.

Den mest brugte løsning til sommerhuset er at installere mobilt bredbånd til sommerhuset ved hjælp af en router eller USB. Mobilt bredbånd kræver ikke kabelstik og det er derfor en oplagt løsning til sommerhuset, hvor der ikke altid er de samme muligheder som i hjemmet.  

Samtidig er der med mobilt bredbånd mulighed for at tilpasse abonnementet hver måned, så du får en løsning der passer godt til hvor meget data du bruger i sommerhuset.

Smartphone: Internetdeling / Wifi hotspot

Man kan også lave internetdeling fra sin smartphone, det kræver ens abonnement tillader dette, de fleste telefoner kan i dag dette og lave et Wifi hotspot, men det kræver lidt viden om hvilke menuer man går ind under og slår det til.

Hvad er forskellen på forskellige internetløsninger?

Når du skal vælge det rigtige internet til dit sommerhus, er det vigtigt at kende forskellen på forskellige internetløsninger, for at du kan vælge det der passer bedst til dig. Nedenfor kan du læse mere om almindeligt bredbånd, mobilt bredbånd samt fibernet.

Kender du allerede signaltypen i dit sommerhus?

Hvis du allerede ved hvilke signalmuligheder du har I dit sommerhus, så vælg det rette og gå til oversigten med priser:

Internet
Internet via Telefonstik
Bredbånd via Kabel TV stik
Kabel TV stik - Kabelinternet
Mobilt bredbånd
Mobilt bredbånd

Almindeligt bredbånd

Almindeligt bredbånd er kendetegnet ved at forbindelsen kommer via telefonkabler, som nærmest alle husstande i Danmark er tilsluttet. Det er dog langt fra i alle sommerhuse at der er mulighed for at få internet via telefonkablerne.

For at finde ud af om du kan få almindeligt bredbånd til dit sommerhus, skal du undersøge om der er telefonkabler, som internetforbindelsen kan tilsluttes via. Du kan undersøge om der er mulighed for bredbånd via telefonkablerne ved at slå adressen på dit sommerhus op hos en internetudbyder.

Mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er en oplagt løsning til mange sommerhuse. Med mobilt bredbånd har du mulighed for at opsætte internet uanset hvor du er, og det er derfor en nem og hurtig måde at få internet i sommerhuset på.

Mobilt bredbånd fungerer ved at du bruger et simkort, som kan tilsluttes til en WiFi router, hvorefter du kan tilslutte forskellige enheder via det WiFi-signal som routeren oprettet.

Du kan også tilslutte simkortet til en tablet eller USB dongle. Oftest er den bedste løsning til sommerhuset dog en WiFi router, da det giver mulighed for at flere personer kan bruge internettet samtidig.

Når du vælger mobilt bredbånd har du samtidig mulighed for at vælge løsninger, hvor abonnementet bliver tilpasset dit behov hver måned. På den måde kan abonnementet blive ændret, så du ikke betaler mange penge de måneder, hvor du alligevel ikke bruger sommerhuset.

Fibernet (Sjældent sommerhuse kan få fiber)

En tredje mulighed for at få internet er fibernet. Fibernet er specielt egnet til dig der har brug for en lynhurtig internetforbindelse. Fibernet er derfor det rigtige internet til dig, der har brug for at downloade og streame meget.

Fibernet er oftest ikke en oplagt løsning til sommerhuset, da det er de færreste der har brug for så hurtigt internet til ugerne i sommerhuset. Men hvis I er en stor familie, og internettet skal bruges af mange på en gang, kan fibernet godt være en løsning til sommerhuset. Det er dog ikke i alle husstande at der er mulighed for at få fibernet og du bør derfor undersøge om det er en mulighed i dit sommerhus, før du lægger dig fast på den løsning.

Vælg det internet der passer til dine behov i sommerhuset

Når du skal finde internet til dit sommerhus, er det vigtig at overveje forskellige aspekter.  

Når du har fundet den internettype, der passer bedst til sommerhuset, skal du overveje et par andre ting, for at vælge det internet der behovs- og prismæssigt passer bedst til dit sommerhus. Det er især følgende tre punkter som du bør overveje i den forbindelse:

  • Hastighed

Hastigheden er et af de punkter, der er med til at afgøre prisen på dit internet. Det er derfor vigtigt at tænke over hvilken hastighed du har brug for, så du hverken betaler for hurtigere hastighed end du har behov for eller ender med for langsomt internet.

Når du skal vælge hastighed til internettet, er det vigtigt at tænke over, hvor mange personer der skal kunne være tilkoblet samtidig. Hvis hele familien skal kunne bruge internettet på en gang, kræver det naturligvis en hurtigere hastighed end hvis I kun er en eller to personer.

Det kan være svært at vurdere hvilken hastighed der er nødvendig til dit internet. Hvis du er i tvivl om hvilken hastighed du skal vælge, kan du læse mere i vores guide om internethastighed.

  • Dataforbrug

Når du skal vælge internet til sommerhuset, er det en god idé at være opmærksom på, om der er bestemt loft for dataforbrug til de løsninger du overvejer.

Hvis du vælger mobilt bredbånd betaler du samtidig for hvor meget data du bruger, så i det tilfælde er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, hvor meget data du egentlig har brug for.

Hvor meget data du har brug for, afhænger af hvad du laver på nettet. Det kræver fx mere data at streame en film end det gør at tjekke nyheder på Facebook.

  • Ekstra tjenester

Det sidste du skal tænke over, når du skal finde internet til sommerhuset, er om du gerne vil have ekstra tjenester med. Det kan fx være du gerne vil have en tv-pakke så I kan se fjernsyn på regnvejrsdagene.

På samme måde er der mange andre ekstra tjenester som fx musiktjeneste, gratis support og meget andet, som du skal have med i dine overvejelser.

Find billigt bredbånd til sommerhuset

Når du skal finde internet til dit sommerhus, gælder det selvfølgelig om at finde det billigst mulige internet. Når du har fundet du af hvilket internet du skal bruge i sommerhuset, er det tid til at sammenligne priserne hos forskellige udbydere for at finde det billigst mulige internet.

Her hos internetpriser, kan du sammenligne en lang række af forskellige internetudbydere for at finde den billigst mulige løsning til dig. Du kan klikke rundt på siden og se de forskellige sammenligninger, du kan fx se en sammenligning af forskellige løsninger med mobilt bredbånd.

Anbefal en ny internetudbyder

Send en besked