Har du haft en uheldig oplevelse med en internetleverandør? Og har du allerede klaget til udbyderen, men er du ikke enig i deres afgørelse? Så har du som privat forbruger mulighed for at klage til endnu en instans, nemlig Teleankenævnet. Det kan omhandle alt fra internettets hastighed eller forkerte beløb på regningen til et uforklarligt stort forbrug af data.
I guiden her vil vi hjælpe dig til, hvordan du kan bruge og klage til Teleankenævnet, hvis du mener, at din internetudbyder har behandlet dig unfair. Vi vil blandt andet komme ind på, hvad Teleankenævnet er, hvad du kan klage over som forbruger, og hvordan du klager til nævnet.
Bemærk, at Teleankenævnet er målrettet private forbrugere. Ved erhvervssager og afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen skal du have fat i Teleklagenævnet.
Teleankenævnet er et uafhængigt, godkendt forbrugerklagenævn, der behandler klager på teleområdet i form af teletjenester såsom fastnet, mobil og internetforbindelser. Nævnet blev oprettet i 2003 som en erstatning for de offentlige muligheder, der eksisterede dengang, såsom It- og Telestyrelsen (i dag Erhvervsstyrelsen), Forbrugerklagenævnet eller Telebrugernævnet. Formålet var at gøre det lettere for private forbrugere at klage til den rette instans uden at involvere domstolen.
Som nævnt er Teleankenævnet til, så du som privat forbruger kan klage over din internetudbyder. Men hvad kan du helt præcis klage over? Det kan bl.a. være:
Forkerte beløb på regningen
For sent sendt regning
Forkert oplyst forbrug af data
Forkert leveret internethastighed
Uoplyste og manglende forandringer i aftalevilkårene
Levering og opkrævninger for tjenester, du ikke har bedt om
Regninger fra tidligere internetleverandør, selvom du har skiftet til en ny.
Ovenstående er kun et kort oprids af de omstændigheder omkring din internetforbindelse, du kan klage over. Det er vigtigt, at du har in mente, at du kun kan klage over ydelser, din internetleverandør tilbyder. Du kan altså ikke klage over udstyret, du bruger til at få adgang til nettet, medmindre du får det leveret med eksempelvis en bredbåndsydelse. Hvis der er områder, der falder uden for Teleankenævnets område, har du mulighed for at rette din klage til Forbrugerklagenævnet.
For at du kan klage til Teleankenævnet, er der nogle tiltag, du skal have på plads først. Først og fremmest skal du have klaget skriftligt til din udbyder og derved selv have forsøgt at løse problemet med dem. Hvis du ikke er enig i din leverandørs afgørelse, eller hvis de ikke svarer på din henvendelse inden for rimelig tid – op til tre måneder – kan du klage til Teleankenævnet.
Herefter udfylder du Teleankenævnets særlige klageskema, som du finder online på deres hjemmeside eller kan få tilsendt ved telefonisk eller skriftlig henvendelse til sekretariatet. Når du sender klagen, skal du huske at vedhæfte din klage til internetudbyderen samt deres svar. Derudover skal du have alle relevante bilag klar såsom kvitteringer, ordrebekræftelser, regninger, og hvad der ellers kan være nødvendigt at tage højde for i sagen.
For at klage skal du indbetale et klagegebyr til Teleankenævnet på 175 kr. Du vil få dine penge retur, hvis du får helt eller delvist medhold i sagen eller indgår et forlig. Behandlingstiden for en sag er mellem 3-6 måneder. Skulle sagen mod forventning ende ved en domstol, kan du ansøge om at få omkostningerne dækket.
Du sender din klage med svaret fra teleselskabet, et udfyldt klageskema, betalt klagegebyr samt andre relevante dokumenter.
Teleklagenævnet tager kontakt til teleselskabet for at få en udtalelse.
Teleselskabets svar sendes til dig.
En jurist gennemgår din sag og gør den klar til afgørelse i Teleankenævnet.
Teleankenævnet træffer en afgørelse i din sag.
Afgørelsen sendes til dig og dit teleselskab.
Herefter er sagen slut.
Som du kan læse, er der hjælp at hente, hvis du er uenig i din internetudbyders afgørelse i din sag. Du skal derfor ikke holde dig tilbage fra at bruge Teleankenævnet, hvis du mener, at du er blevet urimeligt behandlet.
Det er vigtigt for os at understrege, at vi er uafhængige af udbyderne, og resultaterne, du ser på vores side, genereres på baggrund af din filtrering. Derudover opdateres priserne automatisk fra de forskellige udbyderes hjemmesider, Energistyrelsens tjeneste tjekditnet.dk og tredjeparter for at give dig den mest retvisende pris på en ydelse. Priserne er derfor på ingen måde udarbejdet af os.
Hos Internetpriser.dk har vi samlet alle danske internetleverandører på én side, så du har mulighed for at sammenligne de forskellige leverandører på kryds og tværs. Du kan derfor trygt finde din næste internetudbyder her hos os – og det gælder både for fibernet, bredbånd og mobilt bredbånd.
Er du utilfreds med dit nuværende internetabonnement, eller skal du have opsagt dit internet i forbindelse med en flytning? Så er der flere ting, du skal være opmærksom på, så du kan gøre det gnidningsfrit. Det er alt fra, hvordan du i det hele taget opsiger hos den enkelte udbyder, samt om du har en bindingsperiode.
1. Først undersøger du din aftale og vilkår med din udbyder ift. opsigelse og bindingsperiode.
2. Hernæst undersøger du din internetudbyders måde at opsige på. Det kan nemlig variere, om du skal ringe til kundeservice, skrive en mail eller udfylde en særlig formular på siden.
3. Opsig derefter telefonisk eller pr. mail (brug evt. vores nedenstående skabelon). Uanset hvordan du opsiger, er det vigtigt, at du får det på skrift, så du har et bevis på din opsigelse.
4. Herefter modtager du et bevis på opsigelsen.
5. Send evt. udstyr retur til udbyderen. Bemærk, at du, når du gør det, ikke længere har mulighed for internet. Så vent gerne, indtil aftalen er udløbet. Du har som regel nogle dage til at sende udstyret tilbage efter endt abonnement.
Hej [Indsæt din nuværende udbyder]
Jeg vil gerne pr. [indsæt ønskede dato] opsige min internetaftale hos jer.
Jeg tilbagetrækker samtidig også mit markedsføringssamtykke, så I ikke længere må kontakte mig angående tilbud eller produkt.
Mine oplysninger er:
Navn: [Indsæt navnet abonnement er oprettet under]
Adresse: [Indsæt adressen] internettet udbydes til.
Postnummer og by: [Indsæt postnummer og by]
Kunde/Kontonummer: [Indsæt dit kunde-/kontonummer]*.
Bekræft venligst, at I har modtaget min opsigelse pr. mail.
I må have en god dag!
Med venlig hilsen
[Indsæt dit fulde navn]
*Kunde/Kontonummer: Finder du bl.a. på din regning eller ordrebekræftelse fra udbyderen.
3 Mobil | [email protected] |
Bolignet | [email protected] |
Norlys | [email protected] |
Call Me | [email protected] |
CBB Mobil | [email protected] |
DanskNet | [email protected] |
EWII | [email protected] |
FastSpeed | [email protected] |
Fibia | Kontaktformular |
Hiper | [email protected] |
Jetnet | [email protected] |
KAZOOM | [email protected] |
Kviknet | [email protected] |
OiSTER | [email protected] |
Stofa | [email protected] |
Telenor MaxSpeed | [email protected] |
Telia | [email protected] |
Velkommen | [email protected] |
Waoo | Kontaktformular |
YouSee | [email protected] |
Ja, dit internetabonnement vil altid have en eller anden form for bindingsperiode. Den mest gængse er, at du ikke kan opsige dit internet fra dags dato, men kan ske til den første i den næstkommende måned. Det vil sige, at hvis du opsiger sidst i november, vil du ikke længere have internet fra 1. januar. Dog tilbyder nogle udbydere – alt efter type af internet – at du kan komme med særlige ønsker til, fra hvilken dato abonnementet ikke længere skal gælde. Fx at du gerne vil have internet til og med den 13. marts.
Men der, hvor du skal være særligt opmærksom på bindingsperiode, er i opstarten samt ved fibernet og bredbånd. Her er der nemlig mange udbydere, som kræver en bindingsperiode på seks måneder, hvilket også er det længste, man lovligt må binde folk i Danmark. Alt udover seks måneder er ulovligt. Ved mobile bredbåndsaftaler er der som regel ikke en længere opsigelse end én måned.
Ja, det kan du sagtens. Du skal blot bede din nye internetudbyder om at opsige dit gamle internetabonnement. På den måde skal du ikke undvære en internetforbindelse, og der vil være et overlap.
Dog skal din nye internetudbyder have en skriftlig fuldmagt for at kunne gøre dette. Samtidig skal du være opmærksom på, at andre regler end de ovenstående kan være gældende i den situation. Læs derfor de involverede internetudbyderes aftaler grundigt igennem, før du gør dette.
Det er desuden heller ikke alle aftaler, du kan få din nye internetudbyder til at opsige. Det kan fx være i forbindelse med skift fra fibernet til bredbånd. Ved disse situationer skal du selv være opmærksom på, hvornår den ene udløber og den anden begynder, så du ikke står uden internetforbindelse.
Hvis du opsiger abonnement i forbindelse med en flytning, behøver du ikke nødvendigvis at skifte internetudbyder. Hvis din nuværende internetudbyder kan levere til din nye adresse også, skifter de med glæde dit abonnement derover – hvis det er muligt.
Men det er ikke altid sikkert, at det er så ligetil at flytte det fra en adresse til en anden. Så ring gerne i god tid til din udbyder, og hør, hvad dine muligheder er. Særligt hvis det gælder bredbånd – hvad end du skal have nyt eller flytte dit gamle med. Det kan nemlig tage tid for udbyderne at åbne for nye bredbåndslinjer.
Hvis du ikke allerede har fundet din næste internetudbyder, er der hjælp at hente her. Hos Internetpriser.dk har vi samlet alle af de forskellige internetudbydere, der findes i Danmark. På den måde kan du sammenligne alle internetpriser med hinanden og finde den, der matcher dine behov og pengepung bedst.
Start med at teste din nuværende hastighed med vores internet-speedtest, så kan du se, hvad du allerede har, og vurdere, om du er tilfreds med det. Derefter kan du læse vores guide om, hvilket internet du kan få, så du er godt udrustet, inden du foretager et valg.
Du kan også søge på din adresse og se dine internet muligheder.
Få et overblik over dine internet muligheder med denne guide, hvor du præcist kan se hvilke forbindelsestyper og hastigheder, du kan få på din adresse.
Er du også ved at rive håret ud af hovedet over dit langsomme internet? Her får du fire gode råd, der vil hjælpe dig.
Find Internet ApS
Jens Kofods Gade 4, 1. tv.
1268 København K