Mærke: netværk

Sådan opsætter du et mesh-netværk

Opsætning af Mesh-netværk – sådan gør du

Livet er simpelthen for kort til dårlig netværksforbindelse. Hvis du bor i et hus med god plads eller har en mindre virksomhed, ved du, hvor besværligt det kan være med massevis af trådløse enheder, der er tilsluttet dit trådløse internet. For en almindelig internetrouter er sjældent nok i dag. Der vil som regel være et hjørne i soveværelset eller på kontoret ovenpå, hvor netværket ikke er helt så godt.

Med mesh-netværk er du sikret et netværkssystem, der giver en god forbindelse i alle kroge og hjørner af dit hjem eller din arbejdsplads. I indlægget her vil vi fortælle dig alt, hvad der er værd at vide omkring mesh-netværket, hvordan du finder det bedste for dig, og ikke mindst hvordan du opsætter det i dit hjem eller kontormiljø. 

Hvad er et mesh-netværk?

Et mesh-netværk er et netværkssystem, der består af flere små, trådløse enheder (som regel tre) i stedet for én hovedrouter, som vi typisk kender det. Det er kun én af enhederne, der er forbundet til din internetforbindelse, og den kommunikerer signalet videre mellem de andre enheder. Enhederne skal placeres forskellige steder i dit hjem, hvorfra de kan kommunikere frit med hinanden. 

Alt efter størrelsen på det område, hvor du ønsker at have god dækning, kan du nemt supplere med flere enheder. Dette kan være nødvendigt i forbindelse store huse, flere etager eller tykke vægge. Du kan sagtens bruge blot to enheder i systemet, hvis det er nok. 

Hvordan fungerer et mesh-netværk?

Et mesh-system fungerer ved, at de små enheder kommunikerer med hinanden og dermed sikrer, at du har den bedst tænkelige forbindelse til rådighed dér, hvor du har brug det. Systemet minder utroligt meget om en router med en tilkoblet range extender – dog er enhederne i mesh-systemet bedre og stærkere, da de er lavet til at snakket sammen. 

Mesh-enhederne skal ikke oprette et nyt netværk, som en extender skal. De styrker derimod wi-fi-signalet. Det gør de bl.a. ved at vælge det hurtigst tilgængelige, trådløse punkt, sende via den mindst trafikerede kanal og bruge den hurtigste båndbredde.

Hvordan opsætter jeg det bedste mesh-netværk for mig?

Det er supernemt at komme i gang med et mesh-netværk. Du skal blot købe et mesh-system, og så er du klar til en optimal opsætning. Du skal være opmærksom på, at mesh-systemet er dyrere end andre løsninger, men selvfølgelig kan du finde modeller til en god pris. 

Ved de fleste mesh-netværk er routeren indbygget, så du blot skal sætte et ethernet-kabel mellem en af enhederne og dit modem. Herefter vil enhederne snakker sammen. Hvis du har mulighed for det, vil du opnå en bedre dækning, hvis du trækker et kabel til hver enkelt enhed. Du kan derfor ikke undgå, at mindst én af dine enheder skal være kablet. 

Når du skal placere de enkelte enheder i boligen, skal du blot hente en app til din smartenhed, hvorefter den vil hjælpe dig med den optimale placering. To nemme huskeregler er, at du helst ikke må placere enhederne mere end to rum fra hinanden, og at du skal undgå tykke vægge, såsom mursten. På den måde kommer du af med såkaldte døde wi-fi-zoner. 

Fordele ved mesh-wi-fi

  • Du får forbedret dækning i hele huset og i haven.
  • Du vil opleve færre fejl vedrørende din forbindelse.
  • Du vil have ubesværet adgang til netværk i hele boligen.
  • Du kan let supplere med flere enheder, hvis du flytter. 
  • Du kan tilgå enhederne via en brugervenlig app, der har forskellige funktioner. 

Ulemper ved mesh-routere

  • Det kan virke voldsomt at have så mange enheder stående. 
  • Mesh-enheder er et dyrere alternativ end fx extenders. 
  • Du vil bruge mere strøm, da flere enheder er tilsluttet i dit hjem. 
  • Grundet deres brugervenlighed kan mesh-enhederne godt mangle avancerede funktioner. 
  • Du kan opleve drop i signalet, hvis enhederne ikke har en dedikeret backhaul-kanal. 

Er du tvivl? Prøv at tjekke din internethastighed

Selvom der er umådeligt mange fordele ved et mesh-setup, er det ikke sikkert, at det er nødvendigt for dig. Nogle gange kan det bare give den hastighed, som du har via din nuværende abonnementsløsning. Derfor vil vi altid råde dig til først at tjekke din nuværende netværkshastighed, hvilket du kan gøre via vores speedtest. Du kan med fordel også undersøge, om din router er placeret rigtigt

Hos Internetpriser.dk kan du nemt og hurtigt se, om du får det, du betaler for, eller om det er på tide at kigge efter en ny internetudbyder. 

Hvad er et netværk?

Hvad er et netværk? Et netværk er et system, der forbinder flere computere med hinanden. Det kan være alt fra internet i hjemmet til et netværk på en arbejdsplads, der af sikkerhedsgrunde skal være privat, eller et netværk på en uddannelsesinstitution, der skal lukke af for sociale medier.

Hvordan finder jeg det rette netværk?

Der er mange typer netværk, og du skal vide, hvilken type, du leder efter. Ofte er der tale om et trådløst netværk, men der er også mange andre typer.

Du skal kende navnet på netværket. SSID er navnet på et trådløst netværk, det, du oftest har i hjemmet. SSID står for Service Set Identifier og har ikke noget med netværkstypen at gøre.

Typer af netværk kan være:

  • Kablet netværk – også kendt som ethernet
  • Token ring – et udfaset netværk, du skal se bort fra
  • WiFi – trådløst netværk. Her bruges SSID
  • PAN – Personal Area Network. PAN er ikke særlig udbredt som begreb, da det automatisk slår til i forbindelse med BlueTooth.
  • GSM – det netværk, telefoner ofte kører på; mobilnetværk. Står for Global System for Mobile Communication

Pris

For at finde prisen på et netværk, skal du kontakte din lokale udbyder. Prisen kan variere alt efter, hvor du bor, og kan være alt fra et mobilabonnement til et kæmpe, professionelt netværk til arbejdspladsen.

Hastighed

Hastighed regnes i megabit (eller giga bit) pr. sekund. Megabit og giga bit betegnes også som båndbredde. Du kan teste dit netværks hastighed på nettet ved at søge på ”hastighedstest”.

Hastigheden på dit netværk kan variere, alt efter hvor du befinder dig henne. Bor du på landet, kan det godt ske, at din netværkshastighed vil være langsommere end i byen.

Router

En router er en fysisk boks eller kasse, der står i dit hjem og spreder netværket rundt i dit hjem. Den kan forbindes til stationære computere via et netværkskabel og sprede internettet til mobiler og bærbare enheder.

Adresse

Der er to adresser, når der tales netværk. Alle computere, der er på netværk, har en unik MAC-adresse – MAC står for Media Access Control og har ikke noget med Apple at gøre. Alle enheder, der er på et netværk, får også tildelt en TCP/IP-adresse – dét står for Transmission Control Protocol, IP står for Internet Protocol.

MAC-adressen identificerer din enhed på netværket.

TCP/IP-adressen sørger for, at du, når du kommer ind på netværket, får tildelt en unik IP-adresse. Den kan enten være statisk eller dynamisk – en statisk adresse skal indtastes manuelt, mens en dynamisk, der er mest udbredt, automatisk får forbindelse. Når du laver en forespørgsel til internet eller lokalt net, sender du datapakker af sted. Ved svar skal der være en adresse, svaret kan sendes hen til.

Hvis du altså søger på ”Internet 2021”, skal nettet vide, hvilken enhed, resultaterne skal sendes til.

Hvilke muligheder har jeg med netværk?

Med et netværk kan du søge på næsten alle tilgængelige informationer. Et hjemmenetværk, altså WiFi, har en fast lokation, mens et mobilt netværk, der for eksempel på telefonen kører med data, kan flyttes rundt og bruges, hvor der ikke er et fast netværk.

VPN

VPN står for Virtual Private Network – det er et privat netværk, der holder din internetaktivitet skjult. Et netværk er ikke altid 100% sikkert eller privat. For mens du søger på nettet, kan andre nemlig gemme informationer om dig. Cookies, for eksempel, registrerer hvor du er i hvor lang tid, og disse informationer bruges til at sende dig reklamer.

Med en VPN kan du hoppe på udenlandske netværk og låse op for mere indhold på bl.a. Netflix og Disney+, men du får også større internetsikkerhed i forhold til mulige hackere og brug og lagring af dine personlige informationer.

Anbefal en ny internetudbyder

Send en besked